Fortsæt til indhold

Vejle Kommune bruger flere penge på ledelse og administration pr. indbygger end Syddjurs. Hvordan forklarer du det, Peter Malbæk?

Debat
Kasper NissenByrådsmedlem for SF - kandidat til KV25

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Peter Malbæk fra Liberal Alliance (LA) mener, at jeg befinder mig i en boble uden kontakt med omverdenen.

Når jeg beklikker Peter Malbæks udlægning af tilstanden i Syddjurs Kommune, er det fordi jeg oplever, at mange dygtige ledere og medarbejdere arbejder benhårdt for at yde en ordentlig service.

Men jeg er helt med på, at der er eksempler på alt for lange sagsbehandlingsforløb — særligt på beskæftigelsesområdet, og ofte har disse lange forløb også et socialt spor, som komplicerer afgørelser og trækker ud, og det skal vi gøre bedre.

Blandt andet med afsæt i beskæftigelsesreformen. Personligt har jeg flere gange i denne byrådsperiode fået henvendelser fra borgere, der er kommet i klemme af den ene eller anden grund, og jeg håber, at borgerne har haft en oplevelse af, at jeg har taget alle henvendelserne alvorligt og hjulpet i det omfang, det nu er muligt. Så helt døv er jeg ikke, Peter.

Og kigger vi til Solrød Kommune, som skulle være en slags forbillede for liberal politik, og hvor LA i øvrigt har haft borgmesterkæden i de sidste 4 år, ja, så er administrationsomkostningerne steget i den seneste byrådsperiode.

Det, der anstrenger mig i debatterne, er, at LA’s spidskandidat trækker enkeltsagsbehandlinger med ind i valgkampen og fremlægger enkeltsagerne, som om de er bevis for, at tingenes tilstand i Syddjurs Kommune er håbløse.

Det er det, jeg opponerer imod, Peter. Selvfølgelig er der ting, der kan forbedres — også i din favorit-sammenligningskommune, Vejle, som i øvrigt bruger flere ressourcer på ledelse og administration pr. 1000 indbyggere end Syddjurs.

Og kigger vi til Solrød Kommune, som skulle være en slags forbillede for liberal politik, og hvor LA i øvrigt har haft borgmesterkæden i de sidste 4 år, ja, så er administrationsomkostningerne steget i den seneste byrådsperiode.

Så, Peter, hvordan hænger de store besparelser på administration og ledelse, som I ønsker jer i LA, sammen med ønsket om at nedbringe sagsbehandlingstiderne på bygge- og plansager?

Hvordan hænger det sammen med at sikre agil og hurtig sagsbehandling ift. hjælpemidler? Hvor og hvordan vil LA finde de mange besparelser, uden at det har konsekvenser for administration af visiteringen til hjemmehjælp på ældreområdet?

Og hvad med styring og organisering på socialområdet, beskæftigelsesområdet, hvis altså LA får magt, som I har agt? Jeg forstår det bare ikke, Peter! »«