Grundvand på løgn og latin: Hvor blev videnskaben af, kære politikere?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvor længe skal debatten om grundvandet køre på løgne og følelser?

Hvornår kommer vi dertil, at beslutningerne om fremtidens drikkevand træffes på et videnskabeligt og oplyst grundlag?

Ifølge professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, altså den højeste ekspertise i Danmark på dette område, giver det ingen mening at indføre et generelt sprøjteforbud på de arealer, hvor grundvandet dannes. Hvis man skal forbyde pesticider, skal man også forbyde bilkørsel og al anden industriel aktivitet. Hun udtaler også, at vi er mange tusinde gange fra noget, der er giftigt, og at vi skal kigge helt andre steder hen, hvis vi skal sikre grundvandet.

Hun er ikke alene, men bliver bakket op af en anden professor, Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der udtaler, at der i dag stort set ikke er nogen sprøjtemidler tilbage, der kan udgøre en risiko, fordi vi har forbudt de pesticider, der kan sive ned i jorden og udgøre en risiko. (Artikel JP 19. marts 2026).

Hvorfor er det, at politikere, der måske har studeret statskundskab, tror, de ved bedre om grundvand og pesticider end de, der er de sande eksperter?

Valgkampen er ovre, kære politikere. Nu er tiden inde til at tænke logisk og fagligt, og ikke taktisk og populistisk. Og det gælder stort set alle partier og kandidater. (Nogle trods alt værre end andre!)