Politisk maskefald udstiller total isolation i Favrskov Byråd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Byrådsmødet tirsdag 26. maj bød på et usædvanligt drama, da Simon Buus Olsen (LA) fremsatte forslag om en samlet kommunal strategi for vedvarende energi. Forslaget mødte massiv og tilsyneladende koordineret modstand fra et bredt flertal. Afstemningen efterlod ingen tvivl om styrkeforholdet. Forslaget blev stemt ned med 22 stemmer imod og kun én for – Simon Buus Olsens egen.

Når et byrådsmedlem tvinger en afstemning igennem, som ender 22 mod 1, rejser det spørgsmålet om den bagvedliggende motivation og parlamentariske indsigt. Som menigt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Skoleudvalget sidder Simon Buus Olsen uden for Teknik- og Miljøudvalget, hvor de tunge energiplaner behandles. Debatten efterlod det klare indtryk, at han enten har ageret i mangel på indsigt i det aktuelle arbejde, eller at der er tale om et bevidst, strategisk træk. Jeg vurderer der er tale om sidstnævnte.

En væsentlig del af forklaringen skal formentlig findes i hans politiske rolle som formand for Landsbyrådet. Det var i landdistrikterne, han primært førte sin valgkamp, og det er her, hans kernevælgere befinder sig. Set i det lys kan det overflødige forslag tolkes som en krampagtig politisk manøvre for at berolige sit bagland på landet. Ved offentligt at efterlyse overordnet styring forsøger han at profilere sig som landdistrikternes beskytter, uagtet at initiativet var dødsdømt på forhånd og reelt spildte forsamlingens tid.

Sagens dynamik kan dog ikke isoleres til det energipolitiske område. Den skal ses i lyset af en længere historik præget af samarbejdsproblemer og udpræget politisk opportunisme. Simon Buus Olsen indledte sin politiske karriere i Liberal Alliance, men skiftede til Venstre og blev valgt ind. Tiden i Venstre blev kort, og efter dybe interne stridigheder i Venstres byrådsgruppe vendte han tilbage til Liberal Alliance.

Samarbejdsproblemerne fortsatte i det nye parti og udløste en massiv flugt fra lokalbestyrelsen og førte blandt andet til, at Lisa Perkins trak sig helt ud af politik.

Når Simon Buus Olsen indkasserer et nederlag på 22 mod 1, handler det derfor i realiteten ikke om vedvarende energi. Afstemningen er den direkte kulmination på et fuldstændig ødelagt tillidsforhold. Konfrontationen med Venstres Thomas Storm under debatten illustrerede med al tydelighed, at de politiske broer er brændt.

Konklusionen er klar: Simon Buus Olsen har manøvreret sig selv ud i total politisk isolation i Favrskov Byråd. Når man over en længere årrække prioriterer personlig vinding, foretager kyniske partiskift og benytter sig af trusler og hemmelige optagelser mod sine samarbejdspartnere, ophører evnen til at skabe politiske resultater. I ethvert andet samarbejdsforhold ville man for længst have nægtet at røre vedkommende med en ildtang. I dag står Simon Buus Olsen tilbage som en politisk opportunist og pauseklovn, og tirsdagens pseudoafstemning var byrådets kollektive og utvetydige markering af, at hans politiske kapital er fuldstændig opbrugt. Desværre, for borgerne i kommunen, er dette grimme maskefald på deres regning.