Lad os tale om fakta – før vi taler os sure på hinanden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Lad mig at starte med to spørgsmål: Hvor mange letbanetog passerer Nørreport-krydset i døgnet? – og hvor mange ledige parkeringspladser findes der – nærmest konstant – i Aarhus midtby? Prøv at gætte – jeg vender tilbage med svaret.

Vi har alle sammen siddet fast i et kryds, hvor lyset føltes urimeligt rødt. Vi har alle sammen ledt efter en parkeringsplads og tænkt, at nu dør midtbyen da helt sikkert. Vi har alle sammen set en tom butik og tænkt: »Det var så det.«

Men spørgsmålet er, om vores mavefornemmelser altid er det bedste udgangspunkt for at udvikle en by?

Aarhus er ikke en by i krise. Aarhus er en by i vækst. Og mange af de udfordringer, vi diskuterer, skyldes faktisk, at byen er attraktiv.

Vi bliver omkring 5.000 flere aarhusianere hvert år. De skal bo og arbejde et sted. De skal gå i skole eller daginstitution et sted – og hentes og bringes. De skal alle handle, tage ud og spise, til lægen, koncert, sport et sted. Og måske de også skal ind gennem Nørreport-krydset klokken 8.10 en våd tirsdag morgen.

Her kommer så svaret: Der passerer 350 letbanetog og 30.000 biler i Nørreport-krydset i døgnet. Og der findes konstant omkring 1.900 ledige p-pladser i Aarhus midtby – vi skal bare blive bedre til at finde dem.

Så ja, der er pres på. Men når vi taler om mobilitet, fremkommelighed, byliv, parkering og butiksliv, er vi nødt til at holde os til data og fakta. Ikke kun følelser og anekdoter. Og så er vi nødt til at ændre adfærd.

For det er alt for nemt at bygge en hel bypolitisk analyse på sin egen dårlige parkeringsoplevelse Virkeligheden er sjældent så enkel.

Det betyder ikke, at ens personlige oplevelser ikke er reelle. Selvfølgelig er de det. Hvis man som håndværker ikke kan komme frem, hvis en butik mister omsætning under et vejarbejde, eller hvis en ældre borger ikke kan overskue at komme ind til byen, så skal vi tage det dybt alvorligt.

Men alvor kræver også nøjagtighed.

For min oplevelse er, at alle i stigende grad bliver inviteret ind til dialog og vidensdeling, hvor erhvervslivet, borgere, eksperter og organisationer får mulighed for at kvalificere beslutningerne. Det skal vi værdsætte noget mere.

Det er let at stå på sidelinjen og råbe, at alting er galt. Det er sværere at sidde med ansvaret, tallene, prognoserne, budgetterne og alle de modstridende hensyn – og så faktisk træffe en beslutning.

Det gælder mobiliteten. Det gælder klimaet. Det gælder midtbyen. Det gælder erhvervslivets vilkår. Og det gælder de investeringer i infrastruktur, som vi ved, bliver nødvendige, hvis Aarhus fortsat skal hænge sammen.

Når det er sagt, så kommer her mit store men. Når vi har diskuteret, analyseret, regnet, lyttet og besluttet os – så skal vi altså også sætte i gang.

For der er næsten ikke noget mere frustrerende end processer, der trækkes i langdrag. Projekter, der bliver udskudt. Løsninger, der først præsenteres, så parkeres, så genovervejes og til sidst måske forsvinder i en ny spareøvelse. Det skaber usikkerhed og uvished for borgere, erhvervsliv og investorer.

Hvis vi ved, at et kryds ikke fungerer, så lad os forbedre det. Hvis vi ved, at kollektiv transport skal være et reelt alternativ, så lad os investere i den. Hvis vi ved, at der skal være bedre way-finding til parkeringshusene, bedre cykelforhold, bedre trafikstyring og bedre fremkommelighed, så lad os komme i gang.

Gerne på baggrund af fakta. Meget gerne efter dialog. Men ikke i et tempo, hvor virkeligheden når at overhale os indenom.

Derfor er min opfordring enkel: Lad os skrue lidt ned for følelser og lidt op for fakta. Lad os lytte til hinanden og respektere dem, der faktisk forsøger at tage ansvar. Og lad os så holde fast, når beslutningerne er truffet.

Vores fælles fremkommelighed er udfordret, fordi Aarhus er en succes og fordi byen vokser. Lad os tage udgangspunkt i fakta, tale os klogere og sætte i gang.