Flertal står fast på inklusionsmodel. De andre taler i tåger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Med over 120 elever på kommunens specialskole, Pindstrupskolen, mere end 200 børn med skolevægring og en planlagt udbygning af Pindstrupskolen er der rigeligt politisk sprængstof på skoleområdet i Syddjurs.

Alligevel står vi nu midt i budgetforhandlinger, hvor flere partier taler i tåger om inklusion, specialtilbud og økonomi – og hvor risikoen er overhængende for, at debatten ender dér, hvor man, når man ikke har pærer, må nøjes med at ævle.

Det er problematisk, for der er faktisk truffet en vigtig og relativt fremsynet beslutning: Før sommerferien vedtog et enigt byråd en ny model for fordeling af penge til folkeskolerne. Den træder i kraft fra skoleåret 2027/28.

I stedet for primært at fordele midler efter antal elever tager den nye model udgangspunkt i antallet af klasser på hver skole. Det er en stille, men afgørende erkendelse: Det koster stort set det samme at drive en klasse, uanset om der sidder 14 eller 26 elever i den. Det gavner især skoler med små årgange, som i dag kan være økonomisk pressede.

Samtidig bliver 15 procent af midlerne fordelt efter sociale kriterier. Skoler med mange elever, der har brug for ekstra støtte – fagligt eller socialt – får en større del af kagen. Tanken er enkel: De skoler, der har de tungeste opgaver, skal også have flere ressourcer til at løfte dem.

Modellen fases ind over tre år: en tredjedel i 2027/28, to tredjedele i 2028/29 og fuld indfasning fra 2029/30. Den samlede pulje til skolerne bliver ikke større – det er fordelingen, der ændrer sig. Nogle skoler vil få flere penge end i dag, andre færre.

Men samtidig med, at denne model er vedtaget, ulmer en anden diskussion: inklusionsmodellen og specialområdet. Under de aktuelle budgetforhandlinger skal politikerne tage stilling til, hvordan pengene følger eleverne, og hvordan udgifterne til specialtilbud udvikler sig.

Her er det afgørende at undgå de hurtige, bastante konklusioner.

Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem den nuværende inklusionsmodel og antallet af børn på Pindstrupskolen. Man kan lige så vel se tallene som et tegn på, at modellen faktisk virker: At de børn, der har behov for et anderledes skoletilbud, rent faktisk får det – og trives bedre dér end i deres lokale folkeskole.

I Syddjurs har Venstre, SF og Socialdemokratiet hidtil stået klart bag inklusionsmodellen. Enhedslisten gør det også, men Jesper Yde Knudsen kritiserer den såkaldte »dummebøde«: At den enkelte skole mister penge, når et barn visiteres til Pindstrupskolen, fordi midlerne følger barnet.

Han ønsker i stedet en central pulje, så en skole ikke står i det absurde dilemma, at hvis et barn skal have et specialtilbud, må man fyre en lærer.

Alternativet vil formentlig støtte den nuværende model, mens især Konservative er dansk mester i at tale i tåger. Heller ikke Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne har konkretiseret, hvad de vil i stedet.

Det kan de ikke blive ved med. Under budgetforhandlingerne må partierne melde klart ud: Skal den nyvedtagne tildelingsmodel til skolerne åbnes igen? Eller skal der tilføres flere penge til skoleområdet, hvis man for eksempel vil imødekomme ønsket om en central pulje til specialområdet?

For skolerne, eleverne og personalet er der brug for netop det: en tydelig politisk kurs.

Ikke endnu en sang fra de varme lande, der blot udstiller dele af byrådet som nogen, der ikke ved en tøddel om det område, de er sat til at styre.

PS! Konservative Syddjurs har efter, at kommentaren har været bragt på print reageret. Din Avis har aftalt en samtale med gruppeformand Kasper Kolstrup Møller i denne uge for at få uddybet partiets holdninger.