Hør historien om dengang Gestapo lammede Hornsletgruppen og Hvidstengruppen

Museumsinspektør Simon Ryvang True fra Museum Østjylland fortæller historien om det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo, anført af Gestapo-chefen Eugen Schwitzgebel, og hvordan den brutale organisation under 2. verdenskrig fik vidtrækkende konsekvenser for den lokale modstandsbevægelse,Hornsletgruppen, Hvidstengruppen, Stoholmgruppen og Langåsabotørerne m.fl.

Det gør han onsdag 7. november i Kom-Bi i Hornslet under overskriften ’I kløerne på Gestapo’.

Museumsinspektøren har nærlæst afhøringer fra retsopgøret, personaleakter og efterkrigstidens dombøger. Han kan dermed tegne et portræt af nogle af de ansatte hos det politi, der skulle sende chokbølger gennem modstandsbevægelsen.

»Historien om Gestapos klapjagt på modstandsbevægelsen er kompleks og fuld af utrolige beretninger, der er lige så besnærende, som de er barske. Man bliver hurtigt suget ind i et univers, der ligger pokkers langt fra hverdagen, men som alligevel rummer en masse almenmenneskelige følelser. Følelser, der – trods de er sat på spidsen – er genkendelige for os alle, og som kan vække til eftertanke og give perspektiv,« forklarer Simon Ryvang True.

»Samtidig er modstandskampen et uomgængeligt afsnit af danskernes fælles fortælling og historiske arvegods. For at forstå det, er vi både nødt til at se på dem, vi opfatter som helte og dem, vi ser som skurke.«

Søstrene Ulrich

Til foredraget i Hornslet kan man blandt andet høre om en af de vigtigste anholdelser, Gestapo foretog.

Den 13. december 1943 klokken 20.10 stormede Gestapo søstrene Grethe, Else og Bente Ulrichs lejlighed i Aarhus.

Her anholdt Gestapo søstrene, deres husbestyrerinde og tre faldskærmssoldater, danske agenter fra Special Operations Executive, SOE, der var trænet i England og ankommet i faldskærm.

Inden afrejsen fra England havde trioen både lovet og fået ordre på at tage pillen i et sådant øjeblik for ikke at komme til at røbe noget.

Det skete imidlertid ikke.

Konsekvenserne var øjeblikkelige. To af faldskærmssoldaterne bukkede under for de tyske politifolks forhørsmetoder.

Det afslørede 200 modstandsfolk, masser af kontakter og adresser. Der blev siden foretaget 200 anholdelser. Mange blev deporteret til Tyskland, og 25 blev henrettet. Bl.a. folk fra både Hornsletgruppen og Hvidstengruppen.

Efter krigen var der snak om at få de to faldskærmssoldater dømt ved en domstol.

Englænderne vurderede ikke, at en sag ville holde, hvis den kom for retten.

Et forsvar, der byggede på, at de anklagede havde været udsat for tortur, ville føre til frifindelse. Briterne lovede imidlertid at se den anden vej, hvis medlemmer af modstandsbevægelsen selv gjorde regnskabet op.

Det havde ingen lyst til i revanchismens optik. Der havde flydt blod nok.

Vild flugt

Succesen gav Gestapo blod på tanden, og snart skulle de gøre endnu en stor fangst.

Den 7. oktober 1944 blev den højtstående kurér i modstandsbevægelsen, Ruth Philipsen, anholdt.

Talte hun, var det ude med modstandsbevægelsen.

Derfor tog man kontakt til englænderne, der – inden Gestapo knækkede hende – bombede Aarhus Universitet, Gestapos hovedkvarter, og dermed dræbte en stor del af Gestapos ansatte.

Efter dagevis af oprydningsarbejde konkluderede tyskerne selv i en intern undersøgelse, at luftangrebet havde kostet dem 37 dræbte på kollegierne og 20 på kasernen på Langelandsgade.

Blandt de dræbte var selveste Gestapo-chefen Eugen Schwitzgebel og en håndfuld af hans meste effektive medarbejdere, heriblandt Hermann Rothenberg, der havde været stikkeren Grethe Bartrams kontaktperson.

Foredraget om Gestapo i det østjyske er arrangeret i samarbejde med Kulturgrunden og Syddjurs Bibliotek. Foredraget er en del af projektet ’Museet tæt på dig’, som er støttet af ELRO Fonden.