Da bedstemor gik i vandet – friluftsbadelivet i Ebeltoft

Turismen i Ebeltoft havde sin spæde start sidst i 1800-tallet. Ebeltoft Badeanstalt nedenfor Hotel Vigen åbnede allerede i 1886 - blandt andet støttet af folkeaktier.

Samme sommer besøgte forfatter og redaktør Aron Goldschmidt fra det satiriske tidsskrift ”Corsaren Meïr” byen og omtalte den som ”Ebeltoft – Danmarks Neapel”.

Det blev senere til Ebeltofts første berømte turistslogan.

Friluftsbadelivet gav anledning til mange moralske og etiske udfordringer.

Det handlede om at skærme kvinderne mod mændenes nysgerrige blikke.

Mænd blev derfor forment adgang til Badeanstalten i visse perioder på dagen helt frem til ca. 1920.

Selvom kvinderne var tækkeligt påklædt med kjoler, der dækkede knæene og bar sko og kyser, var den gode redaktør Goldschmidt alligevel altid besat af de skønne badenymfer, som han i dølgsmål iagttog gennem sin telekikkert i skøn symbiose med fantasiens forførende tanker.

Ofte iklædte de sig hvide kjoler af tyndt bomuldsstof i så ringe kvalitet, at berøring med vand tydeligt afslørede næsten flere af deres ynder, end de skjulte.

Redaktøren skulle også i al beskedenhed have ytret disse for vi mænd så følelsesladede og meningsfyldte ord: ”Livet er andet og mere end smukke badenymfer og erotiske drømme – men jeg håber det ikke”.

Efter første verdenskrig blomstrede livsglæden ganske utæmmet frem. Kvinderne løsrev sig fysisk og mentalt fra korsetternes snærende bånd. Håbet, glæden, optimismen og frigørelsen florerede.

Det blev naturligt for kvinder og mænd at benytte Badeanstalten sammen – dog stadig med kønsopdelte omklædningsrum - så vidt jeg er informeret.

Frem mod 50-erne brugte man heldragter til både kvinder og mænd (oftest med stribede mønstre), og man tillod sig endda at solbade ved de mange skønne strande i Syddjurs.

Hængerøv i g-streng

Herefter dukkede bikinien op i landskabet og revolutionerede den ganske verden - kvindernes ultimative frigørelsesproces var hermed sat i gang.

Meget belejligt lanceredes P-pillen på markedet på samme tid og var dermed en væsentlig årsag til, at verden blev skånet for en sand eskalering af nyudklækkede strandbørn.

Frigjorthedens svøbe kulminerede med ungdomsoprøret sidst i 60-erne, hvor kvinderne gjorde den øverste del af bikinien overflødig.

De betegnede det som ”stofmisbrug”.

Eventyret varede lykkeligvis helt frem til først i 80’erne.

Den negative sidegevinst ved denne afklædningskultur oplevedes ved åbenbaringen af mange midaldrende voluminøse mænds spankuleren frem og tilbage langs strandene i G-strengsbadebukser – enkelte af dem kunne opleves så magre, at de fik hængerøv i G-strengen.

Begrebet rettidig omhu var ikke dengang blevet implementeret i den danske ordbog.

Ebeltoft Badeanstalt fungerede helt frem til 1968 med bl.a. svømmeundervisning for byens skolebørn.

Forureningen fra Ebeltoft Andelsslagteri satte dog en brat stopper for eventyret.

Det blodige vand, slagteriaffaldet, kemikalierne og den eskalerende bestand af rotter blev for overvældende. Man valgte derfor at lægge et betonlag ud over Tyskerbroen ved Vibæk og opstille træbadeskure og bruge den som badebro. Men lykken varede kun i to år – rotterne og ”blodbadet” nåede også herud.

Tyskerbroen, som i 1944 blev bygget af den tyske værnemagt til flyvebåde, blev fjernet i 1983. Betonen og kampestenene ligger i dag solidt begravet under molen ved vindmøllerne på Færgehavnen.

I dag ånder alt fred og idyl ved Syddjurs badestrande. Badenymferne har igen taget overdelen på, og dermed bragt testosteronet ned på et tåleligt niveau, som vi mænd kan håndtere.

Jeg selv nedtoner begejstringen af disse visuelle udfordringer ved strandene ved at tvinge H.C. Andersens lidt ukendte smukke digt ”Kærlighed” fra 1831 frem på min nethinde:

See Solen blusser saa elskovsrød!

Den lægger sit Hoved i Bølgens Skjød.

Dog, hvem kan skildre det ret med Ord!

Tilbedende tier den hele Jord,

Kun Blomsterne nikke i Vinden,

De kysse hinanden på Kinden.