Fra flygtningebarak til festpavillon

Mange kan sikkert stadig huske den sorte barak, der stod oppe på bakken og skuede ned på Festpladsen ved Nørre Allé.

Barakken husede senest Kulturministeriet – Ebeltofts kulturhus, men mange husker bygningen helt tilbage til de gode gamle dage, hvor den blot hed Sommerfestpavillonen.

Det var Sommerfestkomiteen og mange af byens foreninger, der lod pavillonen opføre.

Pavillonen oplevede lidt af hvert, fra fest og farver til dens opførsel i en mørk tid og til et helt andet formål, før den blev en fast del af sommerfesten i Ebeltoft.

Ringridning og festivitas

Sommerfesten blev oprindeligt arrangeret af fem af byens foreninger: Arbejdernes Fællesorganisation, Handelsstandsforeningen, Håndværkerforeningen, Turistforeningen og Museumsforeningen.

Formålet var at samle folk fra byen og omegnen samt de mange feriegæster om sommeren til glæde og fornøjelse.

Sommerfesten havde i mange år en særlig opskrift og traditioner.

Festlighederne blev skudt i gang med rytteroptog gennem byen, ringridning, springkonkurrencer, tombola, forlystelser og dans.

Alt blev afrundet med festfyrværkeri og båltale.

Efter nogle år blev det tydeligt, at Sommerfesten også havde en økonomisk gevinst for byens handelsliv.

Derudover var der hvert år et betydeligt overskud. En del af overskuddet gik til velgørende formål, som for eksempel oprettelsen af Ebeltoft Vandrehjem, nye redskaber til idrætsforeningen, arbejdernes oplysning og foredragsvirksomheder.

Ebeltoft Fonden blev stiftet som led i velgørenhedsarbejdet, og dens arbejde bestod i at give midler til at bevare det gamle bybillede i Ebeltoft.

Sommerfesten havde i mange år sin faste plads på byens festplads bag Marie Mølle.

Her lå indtil for få år siden også Sommerfestpavillonen, der havde stået på pladsen siden 1948.

Pavillonen blev dog oprindeligt opført to år tidligere, og ikke som et festligt sted, men til at huse flygtninge.

Barak nr. 9

I starten af 1945 ankom godt 250.000 tyske flygtninge til Danmark.

De var en del af 14 millioner etniske tyskere, der måtte flygte fra områderne omkring Danzig, Østpreussen og Potznau efter den sovjetiske offensiv i slutfasen af Anden Verdenskrig.

Da krigen var slut, og da det blev klart, at de tyske flygtninge ikke kunne rejse hjem til Tyskland foreløbigt, blev der oprettet flygtningelejre i hele landet.

Mange af besættelsesmagtens tidligere militærlejre blev brugt som lejre.

På Djursland var det områderne omkring Tirstrup, der blev samlingspunkt for de tyske flygtninge.

I Tirstrup brugte man det tidligere hovedkvarter for den tyske byggeledelse af Tirstrup Flyveplads, mens der syd for Tirstrup blev oprettet en lejr ved Gråske, der hurtigt blev kendt som skovlejren af flygtningene.

Gråske blev indkvarteret med flygtninge, der oprindeligt var kommet til Randers og Aarhus, men byerne skulle tømmes for flygtninge.

På sit højeste var der indkvarteret 1.600 tyske flygtninge ved Gråske med over 20 barakker.

Da de tyske flygtninge sidst i 1946 og starten af 1947 begyndte at vende hjem, blev flere af de mindre lejre rundt omkring i landet lukket.

I Gråske forlod den sidste tyske flygtning lejren i starten af 1947.

Barakkerne de tyske flygtninge boede i, blev skilt ad og nogle blev solgt.

Kulturministeriet

I 1948 afholdt Sommerfesten en tombola, hvor overskuddet skulle gå til indkøbet af en af flygtningebarakkerne fra Gråskelejren.

Barakken skulle bruges som forsamlingshus for foreningerne bag tombolaen, som talte Handelsstandsforeningen, Håndværkerforeningen, Turistforeningen m.fl.

Det lykkedes at få et pænt overskud, og sammen med et lån fra Ebeltoft Bank, blev pavillonen købt for 8.000 kr.

Pavillonen blev opsat og blev centrum for mange af de aktiviteter der foregik under sommerfesten.

Pavillonen blev også brugt, når der ikke var sommerfest.

Den kunne lejes til mindre arrangementer. Bl.a. var der en årrække danseskole.

Efter mange år begyndte pavillonen dog at have for store driftsomkostninger, og efter en større renovering måtte man erkende, at sommerfestens overskud gik mere til vedligehold end til velgørenhed.

Sommerfesten opgav bygningen, og den gamle festpavillon måtte finde nyt formål.

I 2001 fik pavillonen en farvestrålende makeover, da Tante Andante og hendes hjælpere flyttede ind.

Tante Andantes Hus kørte frem til 2006, hvor pavillonen endnu engang skiftede funktion og publikum.

I 2007 blev der taget de første skridt til oprettelsen af et kulturhus i Ebeltoft, da Kulturministeriet blev indrettet i den gamle pavillon.

Ved siden af Kulturministeriets musikalske indslag var der også DAVS KLAVS for børn.

Der var planer om, at pavillonen skulle ligge til grund for et nyt kulturliv i Ebeltoft. Den idé blev dog lagt til side til fordel for et kulturhus i Maltfabrikken.

Da Maltfabrikken åbnede, rykkede Kulturministeriet også derned og efterlod pavillonen til sin skæbne.

I 2021 meddelte Syddjurs Kommune, at det var blevet tid til at rive den gamle pavillon ned. Den gamle barak, der havde givet husly for de tyske flygtninge og bidraget til gode minder og fest og farver for byens borgere og gæster, blev revet ned.