Kunstner tager en mørk drejning: »Jeg håber, at folk ser både skønheden og uhyret«

Ken Zier fra Ebeltoft er kendt for sine malerier af havet med brusende bølger og hvidt havskum. De elementer vil også være til stede i den udstilling, ”Havet ved verdens ende”, der snart kan opleves i Ovalen på Fuglsøcentret.

Men udstillingen indeholder også noget andet. Selve malerierne er nok lidt mørkere og mere monokrome, end man typisk forbinder med Ken Zier, men malerierne af havet suppleres også af portrætter af døde suler og tre havmonstre, som kunstneren selv kalder dem. Det er dråbeformede skulpturer, der er fyldt med affald.

»Udstillingen indeholder både det smukke og det idylliske, men også det vemodige, det tunge, det mørke,« siger Ken Zier selv om udstillingen.

Skønheden og uhyret

»Jeg håber, at folk ser både skønheden og uhyret. Der er det brusende hav, som jeg er kendt for at male, men det står op mod det mørke. I Ovalen på Fuglsøcentret bliver der bygget et rum op i midten, der er malet sort. Så man kan gå fra det lyse udenfor og ind i uhyggen.«

Det vemodige og mørke er noget nyt.

»Man kan godt sige, at det er en ny retning. Jeg har dyrket det mørke. Før har mine malerier været meget feel good, og jeg har tidligere arbejdet med en verden med skibe og kapsejladser.«

Han medgiver, at udstillingen måske er mere politisk, end man ellers har set fra ham, og det er en god ting, mener han.

»Som kunstner skal man bruge sin stemme,« siger han, og fortæller, at man godt kan forvente mere af det tunge og mørke fra hans hånd i fremtiden.

Sommerhuset i Lyngby

For fire år siden købte Ken Zier sammen med sin hustru et sommerhus i Lyngby ved den jyske vestkyst, og det lagde kimen til udstillingen, der tager udgangspunkt i netop Lyngby og havet dér. En dag fik han besøg af en nabo, der overtalte ham til at lave en udstilling i Thy.

»Så jeg begyndte at male derfra,« fortæller Ken Zier. Det mundede til sidst ud i udstillingen ”Havet ved verdens ende”, der kunne ses sidste år på Heltborg Museum, og nu altså kan ses på Fuglsøcentret.

Udstillingen endte med at indeholde meget mere end blot malerier.

»I Thy bruger man det, man har. For eksempel er dørene i mit sommerhus taget fra strandede skibe. Så jeg tog også fat i det, jeg havde, også familiemæssigt,« siger han.

Familien endte med at bidrage på to måder. Dels har Ken Ziers hustru, Berit Køneke, skrevet nogle tekster, som indgår i udstillingen, og som også er en del af den bog med alle 40 værker, der er udgivet i forlængelse af projektet. Og dels har Ken Ziers svigersøn, Emil Zier Christensen, sammen med Magnus Munk Tækker komponeret et stykke nordisk fusionsjazz, der passer til temaet.

Angstprovokerende

Det var en ny oplevelse for Ken Zier at inddrage familien.

»Det har været spændende, men også angstprovokerende. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville få,« fortæller han. Det gjaldt især musikken:

»Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle høre det inden udstillingen, men jeg endte med at gøre det, og jeg blev så bevæget. Jeg var helt smadret,« siger han og understreger:

»Jeg er utrolig glad for det endelige resultat.«

Musikken er indspillet på vinyl, som kan købes sammen med bogen, men den bliver også fremført live til ferniseringen, der finder sted 11. oktober klokken 17. Af samme grund anbefaler Ken Zier, at man tager med til ferniseringen. Det giver den bedste oplevelse af udstillingen, når man også får musikken med.

Og så lige tilbage til de tre havmonstre, der altså også kan opleves på udstillingen:

”De er som en muslingeskal, der åbner sig. De er fyldt med affald, jeg selv har samlet på stranden ved Lyngby. I stedet for rav gik jeg og kiggede efter affald. Men der er også tang og andre naturlige ting i,« fortæller Ken Zier og slutter med et spørgsmål, der opsummerer hele udstillingen:

»Hvad er godt, og hvad er skidt?«