Borgmester mødes med kritikere af Grobund: »Hvorfor støtter du et usolidarisk parallelsamfund?«

Det kunne være så grønt, men så blev det hele i stedet så mudret.

Sådan kan man beskrive sagen om Grobund.

En grøn vision, der den seneste tid har delt Ebeltoft i spørgsmålet om bæredygtighed og samfundsansvar.

Der er dem, der er for foreningen Grobunds ønske om at skabe en lille selvforsynende tiny-house landsby uden tilslutning til el, vand og varme på et areal uden for byen.

Og dem, der er imod.

Især den sidste gruppe har de seneste måneder råbt højt på blandt andet sociale medier og i denne avis.

Anført af Elsebeth Due Kjeldsen, nabo til Grobund og stifter af den nye Foreningen til bevarelse af naturen og rekreative områder langs kysterne på Djursland, og Lars Gerner, bosat i Ebeltoft.

De har faktisk råbt så højt, at administratoren af den lokale Facebookgruppe for Ebeltoft har henholdsvis udelukket og suspenderet dem fra gruppen med argumentet om, at de kommer med udokumenterede påstande.

Men hvad er op og ned?

Har Syddjurs Kommune favoriseret Grobund, og hvorfor bakker den overhovedet op om det, som Kjeldsen og Gerner kalder for ’et usolidarisk parallelsamfund, der kan skade hele kommunen’?

Det satte avisen sig for at finde svar på og inviterede derfor de to kritikere, borgmester Michael Stegger Jensen (S) og udviklingsdirektør Luise Pape Rydal i Syddjurs Kommune til et dialogmøde i et forsøg på at bygge bro og gøre alle parter lidt klogere på hinanden og deres bevæggrunde.

Det gik nogenlunde sådan her, og hvis du ikke kender til sagens detaljer, så er det en god ide at læse Sagen Kort, inden du går videre.

Lodret uenig

De første par minutter blev symptomatiske for hele mødet.

En brobygning fra hver sin side af kløften, hvor det kun få gange lykkedes deltagerne at ramme hinanden på midten.

Elsebeth Due Kjeldsen lægger lidt optimistisk ud med, at der må være enighed om fakta i forhold til, hvordan processen med Grobund har været.

Det viser sig dog ret hurtigt, at det ikke er tilfældet, men inden supplerer Lars Gerner med, at det vigtigste spørgsmål må være:

»Hvorfor skal vi have et parallelsamfund etableret herude, som ovenikøbet ikke er solidarisk med samfundet?«

Det svarer Stegger og Rydal ikke på i første omgang, for i stedet for stiller borgmesteren et modspørgsmål:

»Taler vi om helhedsplanen for det store område Ålerne, som Grobund er en lille del af, eller taler vi om det areal, Grobund er ved at købe?«

En væsentlig ting at få afklaret, for mens kommunen mener, at det er to forskellige ting, så mener kritikerne, at de hænger sammen og at helhedsplanen er et af kommunens snedige greb.

»I startede jo med at kalde det en helhedsplan for Grobund, så det kan du ikke skille ad,« siger Lars Gerner.

»Jo, det synes jeg godt man kan. Det ene er en plan for 30 år ud i fremtiden, og det andet er i salgsproces lige nu, og det er vigtigt at understrege, at det kører hver for sig,« forklarer Stegger.

Elsebeth Due Kjeldsen er uenig.

»Det har været sammenblandet helt fra starten af. Det har I selv skrevet i jeres materiale. Men så finder I ud af undervejs, at I hellere må kalde det for Ålerne, for at det kan glide nemmere ned, og det kommer bag på rigtig mange. Det er nok også derfor, folk reagerer så voldsomt, og at vores forening allerede efter et par måneder har opnået så stor tilslutning. For det hele har jo været holdt inden for de her fire kommunevægge og Grobund.«

»Det er jeg lodret uenig i,« siger Stegger ikke overraskende.

»Der er ikke noget, der bliver puttet nogen steder. Arbejdet med helhedsplanen blev besluttet af 25 af 27 i Kommuneplan 2020. Det var Alternativet og Enhedslisten, der stod udenfor, og jeg er ret sikker på, det ikke skyldtes Grobund, så jeg tillader mig at konkludere, at et samlet byråd står bag helhedsplanen.«

Men den virkelighed har Elsebeth Due Kjeldsen en anden udgave af.

«Flere politikere har siden kontaktet mig og takket mig for, at jeg har åbnet deres øjne, fordi de er blevet forført i det her.«

Tillid

Mens den hænger i luften, præciserer udviklingsdirektøren fakta om planarbejdet med Ålerne:

»Ålerne som perspektivområde ses i kommuneplanerne for både 2009, 2013 og 2016, så det er lang tid før Grobund. Det har vi måske ikke været gode nok til at forklare.«

Den griber Elsebeth Due Kjeldsen

»Realiteterne er, at tiden har gavnet sådan nogle som os, for nu kan folk jo se, hvad det har udviklet sig til, og hvordan de er anarkister. De gør præcis, som det passer dem, og der er mange sager derudefra på kommunens hjemmeside Åben Indsigt. Der er side op og side ned, og det tager jo tid fra andre opgaver her i kommunen.«

I øvrigt mener hun, at kystnære zoner så vidt muligt skal friholdes for byggeri.

Lars Gerner tilføjer:

»Der er jo ikke mange her i Ebeltoft, der synes, at det her er en god ide. Det er rigtigt, at der er langt flest positive høringssvar, men de er allesammen fra Grobund, så det giver ikke et retvisende billede. Det håber jeg, I kan skelne imellem.«

Michael Stegger opfordrer til, at man viser tillid til de 27 folkevalgte byrådsmedlemmer.

»Selvfølgelig kan vi skelne, og det er jo i første omgang op til de politikere, der sidder i Erhvervs- og Planudvalget, og siden muligvis hele byrådet. Der er en transparent demokratisk proces omkring det her.«

Han understreger, at det, der skal etableres, selvfølgelig skal overholde lov og ret.

»Ligesom ved alle andre sager, men det er måske der, vi ikke er helt enige. Altså om, hvorvidt det sker eller ej.«

Vi vil ikke have dem

Så langt, så godt.

Der er ikke enighed om fakta, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

Snakken går frem og tilbage, og Lars Gerner vender så tilbage til spørgsmålet om, hvorfor kommunen ønsker et parallelsamfund.

»Hvorfor støtter I det? Der er jo ikke noget bæredygtigt over det, og det opfylder jo ikke bygningsreglementets krav til bæredygtighed. De kan jo ikke engang få de der skure, de har banket op, godkendt som et kolonihavehus. I er i gang med at bruge flere millioner kroner på noget, som ikke kan realiseres.«

Elsebeth Due Kjeldsen supplerer med sin største bekymring ved Grobund.

»Den er samfundsøkonomisk. De kører kurser i, hvordan man kan bo billigt og undgå lønarbejde. Jeg synes, det er en hån mod folk, som har arbejdet i mange år og betalt skat. Syddjurs er en fattig kommune, der i forvejen er nødt til at spare, så jeg synes ikke, I kan forsvare at give plads til dem, når de ikke bidrager.«

Hun mener, at vores velfærdssamfund bygger på tillid.

»Men den tillid kan de her folk ikke administrere, og hvis der kommer mange af dem, så bliver det kaos. Det er det allerede derude. Jeg bor iblandt dem, så jeg kender typerne, og det er absolut ikke sådan nogle, vi vil have i vores kommune.«

Michael Stegger Jensen nikker.

»Sammensætningen af vores befolkning i kommunen er en relevant problemstilling i den her sag, og den er vi også politisk bevidste om. Sådan som systemet er skruet sammen, så gavner det kommunen mest, hvis vi kan tiltrække økonomisk stærke borgere.«

Han er ikke nødvendigvis enig i måden, systemet er sat sammen på, men enig i, at kommunen skal tiltrække borgere til Syddjurs.

»Jeg kommer dog aldrig til at stå og sige, at man skal tjene så og så mange penge. Når I taler om, at grobønderne ikke bidrager, så tænker I kun økonomi. Der er mange andre måder, man kan bidrage på, for eksempel ved at forbruge mindre og have mere tid til at skabe forskel i foreningerne og lignende.«

Elsebeth Due Kjeldsen replicerer:

»Deres frivillige foreningsarbejde kan vi jo desværre ikke drive skoler og plejehjem for her i kommunen.«

Luise Pape Rydal forklarer, at planloven ikke tager hensyn til, hvilken samfundsklasse en eventuel bygherre tilhører.

»Planloven definerer, hvilke interesser der skal inddrages i planlægningen, og her kigger man ikke på økonomiske hensyn, eller hvem det er, der søger. Det kan godt være, politikerne lader sig påvirke af, hvem ansøger er, men det gør vi ikke, når vi planlægger. De bekymringer I har om Grobunds aktiviteter skal håndteres som konkrete henvendelser/myndighedssager og kan ikke inddrages som et hensyn i planarbejdet.«

Michael, hvad mener du?

Michael Stegger Jensen tager ordet og adresserer de beskyldninger, der er kommet omkring hans habilitet i Grobundsagen.

»Jeg er ked af, at det skal blive et spørgsmål om mig, og det, du har skrevet om mig, Lars. Du får det til at lyde som om, at fordi jeg er medlem af foreningen Grobund, så har jeg særinteresser, som jeg udnytter til at få sagen behandlet. Sådan fungerer det jo ikke. Igen, det er et samlet byråd, der står bag, og jeg er medlem for at kunne følge med i, hvad der foregår derude.«

Han beder om, at debatten løftes.

»I har legitime bekymringer, både i forhold til sammensætningen af befolkning i kommunerne eller om der skal prioriteres anderledes i plansagerne. Det er fair. Men at I kører personligt på mig og mine motiver, fordi jeg har et medlemskab til 200 kr i en forening, det er under lavmålet, og jeg tror ret beset ikke, det er noget, der fremmer jeres sag.«

Lars Gerner tager det til efterretning, men mener stadig, at borgmesteren i sidste ende er ansvarlig for alle politiske beslutninger i kommunen, fordi det er ham, der har flertallet.

Han understreger dog, at hans kritik mod Grobund og helhedsplanen ikke tager afsæt i hans politiske virke i partiet Venstre, men at han ene og alene i denne sag repræsenterer sig selv.

Han lader ikke borgmesteren slippe af krogen, og tre gange i løbet af det 60 minutter lange møde, spørger han Michael Stegger Jensen om hans personlige holdning til Grobund.

»Er du begejstret for det her? Er du stadig enig med byrådet i at det er et godt projekt?»

»Det er jo det, byrådet har besluttet,« svarer borgmesteren.

»Men synes du personligt, at det er et godt projekt for kommunen og for byen?«

»Jamen, jeg læner mig op ad det, byrådet har besluttet«

Lars Gerner prøver igen, men får meget lidt ud af det.

»Jamen, jeg synes ikke, det er et relevant spørgsmål. Jeg afventer at læse høringssvarene og blive klogere, og så er det jo i øvrigt op til udvalget, hvordan vi kommer videre herfra,« svarer borgmesteren og får på den måde sig selv af krogen, selv om han gør det ved at sende aben videre til sine kolleger.

Det er svært at sige, om mødet, som foregik 1. oktober i et kommunalt mødelokale med kaffe og godter af rimelig høj karakter, resulterede i en hel og farbar bro, men der blev talt i øjenhøjde og også enkelte gange gjort visse indrømmelser.

Nu vil tiden vise, om Grobund bliver en grøn perle eller et mudret mareridt for Ebeltoft og Syddjurs Kommune.