Pakker fabrik ind i fiskenet: Kunstnere fra Colombia og Ukraine bruger havet og havnen til ny udstilling

Elena Hoyos og Sofiia Holubeva kendte ikke hinanden, da de for snart tre måneder siden rykkede ind i kunstnerboligen ved Maltfabrikken i Ebeltoft.

25-årige Elena Hoyos er fra Bogotá i Colombia. 27-årige Sofiia Holubeva er fra Odesa i Ukraine.

Nu er de ’artists in residence’ i Ebeltoft, og som afslutning på deres ophold er de netop nu i gang med at lægge sidste hånd på hver sin udstilling.

Fælles for dem er, at de i høj grad begge har ladet sig inspirere af havet. Forskellene tegner sig i budskaberne.

Hoyos’ drejer sig om fællesskab og mennesker, der mødes.

Holubevas behandler den splittelse og skrøbelighed, krigen har vist hende.

Alt forandrer sig

Sofiia Holubevas står ved et bord i sit værksted i kunstnerboligen, en bygning i tilknytning til Maltfabrikken, foran skitser, fotos, en printet kladde af en kommende bog med sin kunst, og hver gang, hun bevæger fødderne, knaser det, fordi hun går rundt i sporadisk spredte filtrerede klaser af tør tang.

Efter Ruslands invasion rykkede hun til Berlin, og i dag deler hun sin tilværelse mellem den tyske hovedstad og Odesa i Ukraine, hvor hele hendes familie fortsat bor. Når hun altså ikke, som nu, er i Ebeltoft.

Hendes udstilling her i Danmark kommer til at bestå af tre elementer og er fortsættelsen på flere andre, hun har lavet i efterdønningerne af krigen.

»Krigen splitter mennesker, men den sætter også aftryk på landskabet,« siger hun og viser før- og efterfotos af en strand ved Odesa. Det ene viser et hav af mennesker i et sorgløst liv på en sommerdag. Det næste en helt tom strand.

Udstillingen kommer til at bestå af malerier, et værk af tang og sten og endelig en video fra stranden i Ebeltoft.

Malerierne iscenesætter de ødelæggelser af kysten, der opstod efter, at dæmningen i Kherson-regionen, Kahovska, blev sprunget i luften af russerne.

»Det medførte massiv ødelæggelser i økosystemet af både fauna og flora. Kystlinjen ændrede sig og undergrunden eroderede.«

Alt er skrøbeligt, ikke mindst livet har hun erfaret, og det viser hun med strenge af tang. Tang, hun har samlet i Ebeltoft, som hun har budnet sammen i tre meter lange strenge med en sten for enden. Måske bærer strengen, måske brister den, og man ved aldrig hvornår.

Forgængeligheden og den evige genskabelse bearbejder hun med en videoinstallation, der viser en aktion på stranden.

Her har hun med tang skrevet ord som responsibility, kindness og honesty, og mens bølgerne skyller dem væk, genskaber hun dem igen og igen, og processen filmes og vises.

»Vi skal hele tiden huske vores kerneværdier, for det er nemt at miste dem. De skal genskabes igen og igen.«

Fiskenet og netværk

Hvis nogle har set en kvinde i beskidt kedeldragt rende rundt og rode i skrald især på Ebeltoft havn de seneste uger, så er det Elena Hoyos.

Hun arbejder altid med materialer, som vi andre kalder affald, og når det er havnen, hun har kastet sig over, så skyldes det en fascination. Hun er vokset op og bor i en storby langt fra havet, så det blev hurtigt stranden og havnen hun blev draget imod, da hun flyttede in som artist in residence.

Hun laver storskala- og stedspecifikke projekter, og i sin installation ved Maltfabrikken vil hun bruge fiskenet som billede på netværk. Fiske-net-værket, kunne en overskrift være.

Alt hendes arbejde som kunster handler om at forbinde mennesker og fællesskaber, og hun bruger sig selv.

Således er hun kommet på god fod med fiskerihavnens faste klientel, ikke mindst fiskeren Jens Olsen.

Han har doneret flere af de gamle fiskenet, hvis funktion var reduceret til at skabe autentisk stemning i krogene af den gamle fiskerihavn, og han har også besøgt hendes værksted på Maltfabrikken.

»Jeg elsker den del af den kunstneriske proces, hvor mennesker mødes. Der er virkelig en stærk kraft i kommunikation, og kunst kan åbne døre for nye måder at tænke på.«

Elena Hoyos plan er, hverken mere eller mindre, at iklæde hele Maltfabrikkens facade mod vandet i fiskenet. På den måde forbinder hun fællesskaber.

I ’skraldet’ på havnen fandt hun også en masse gummiringe. Dem vil hun sætte på kabler, bevaret og efterfølgende opbevaret, fra dengang Maltfabrikken var en fabrik, og lave en installation af dem i receptionen.

15. november holder de to kunstnere en artist talk, og samme dag åbnes udstillingen officielt.