Området ved Skelhøje skal være nyt signaturprojekt for Ebeltoft

Vi skal cirka halvandet år tilbage for at forstå, hvorfor politikerne i Syddjurs Kommune netop har vedtaget principperne i en ny helhedsplan for et af de bedst og vigtigst placerede områder i Ebeltoft.

Det, de kalder Skelhøjeforbindelsen, som ligger midt i byen, tæt på skole, indkøb, natur og idrætsfaciliteter.

Dengang var politikerne nemlig snublende tæt på at sætte arealet omkring den nu tomme Skelhøjeskole til salg, men Distriktsrådet og fonden EBIC, der blandt andet driver byens idrætscenter, råbte vagt i gevær.

De bad i et åbent brev kommunen om at hive i håndbremsen og genoverveje ambitionerne for det, som Distriktsrådet har døbt byens hjerte.

De lyttede, politikerne.

De pausede, fløj op i helikopteren, og uden at nogen endnu ved præcist, hvor den kommer til at lande, så er der i hvert fald mere kompas på retningen end i første omgang.

Distriktsrådet og EBIC drømte ganske vist om, at der ikke ville blive opført et ’dødt boligområde’, men i stedet det, de dengang kaldte ’et attraktivt og innovativt center for bevægelse, fællesskaber og forskellighed for alle borgere i Ebeltoft’.

Så langt op i den 7. himmel bevæger helikopteren sig dog ikke, men pausen og ændringen i perspektiv har givet ro til, at området, som omfatter Skelhøjeskolen, Kvicklys arealer og Superstop nu tænkes ind i en helhed sammen med området ved idrætscentret og skolen.

Udgangspunktet for arbejdet med planen lyder i oplægget til politikerne:

»Fokus har i lang tid været på andre dele af Ebeltoft, på Kystlinjen, på Maltfabrikken, på Grobund, på sommerhusområderne. Den centrale del af Ebeltoft kan derfor godt syne en smule træt og overladt til sig selv.

Området er gennemskåret af en kraftig trafikåre og præget af store lidt øde parkeringsarealer og bygninger og udeområder, der trænger til nyt liv. Med denne helhedsplan er der mulighed for at sætte fokus på den centrale del af Ebeltoft og sikre en sammenhæng i og en udvikling af området, der skal bringe mere liv, gøre det mere tilgængeligt og generelt åbne det for nye muligheder.«

Det var på byrådsmødet onsdag 30. oktober, at politikerne nikkede ja til den meget overordnede plan og principperne for den.

Nu skal embedsværket så konkretisere den, og de understreger flere gange, at arbejdet med at udvikle området skal ske i tæt samarbejde med mange aktører og på tværs af kommunens forskellige udvalg og afdelinger.

Det betyder også, at der vil blive borgerinddragelse og naturligvis høringsprocesser, hvor man kan give sin mening til kende, når man kommer så langt, at der ligger forslag på de enkelte delprojekter.

Signaturprojekt

I planen står der, at arealet med Skelhøjeskolen hurtigst muligt, gerne i løbet af 2025, skal sendes i udbud med henblik på boligbyggeri.

Med sin natur- og bynære placering tæt på skoler, institutioner, offentlig transport og indkøbsmuligheder anser administrationen det som en oplagt mulighed at anvende arealet til boligformål, lyder det.

Omfanget af boliger og muligheden for eventuel genanvendelse af bygningsdele, for eksempel skolens gamle gymnastiksal,skal vurderes, og så vil administrationen se på, hvordan projektet kan udføres bæredygtigt og fremme sociale fællesskaber.

Noget tyder altså på, at ambitionerne for boligområdet er steget i takt med de kalenderblade, der er vendt, siden Distriktsrådet råbte op.

Og ambitioner er netop det, der skal til.

Det mener Kasper Kolstrup Møller.

Han er formand for Erhvervs- og Planudvalget, men udtaler sig her som gruppeformand for de konservative.

»Jeg kan godt forstå, hvis nogle borgere i Ebeltoft frygter, at vi nu skal se endnu flere hvide blokke, som dem på Slagterigrunden. Det bliver ikke med mit mandat,» siger han og henviser til den helt unikke placering, Skelhøjeområdet har.

»Det er en A-plus placering, hvis ikke A med dobbelt plus. Her skal vi virkelig tænke os om og ikke gå med en stangvare. Det her skal, hvis jeg kan bestemme, være et nyt signaturprojekt for Ebeltoft, hvor vi stiller virkeligt høje krav.«

Åbent sår

Det glæder forperson, Vibe Bregendahl Noordeloos, fra Ebeltoft Distriktsråd.

»Det er dejligt, at de har lyttet til os. Det her område udgør jo hjertet af dagligdagen for mange af os, lige midt i byen ved skole og idrætsfaciliteter. Vi sætter pris på, at de ikke bare har solgt det hurtigst muligt, men så længe vi ikke ved, hvem de sælger det til, så venter vi med at strække armene helt i vejret.«

Hun bruger også Slagterigrunden som skrækeksemplet.

»Vi har ikke noget imod boliger, men lad nu være med at ende på laveste fællesnævner, så Ebeltoft ude i fremtiden kommer til at bestå af en smuk, gammel bymidte omkranset af kasser eller anonyme villakvarterer af grå murstenstypehuse i funkisstil, som findes i alle andre forstæder. Lad os nu tænke nyt og få lavet noget, der har et innovativt, arkitektonisk udtryk, der passer til Ebeltoft, og som bliver fyldt med og bliver en del af byens nerve og liv. Med grønne områder, plads til bevægelse og fællesskab på tværs af generationer.«

Og det er faktisk som at høre Kasper Kolstrup Møller tale.

Han ønsker sig også kreativ arkitektur med et lavt CO2 byggeaftryk, der resulterer i et område med boliger, som henvender sig til flere generationer.

Og så skal der være grønne områder og åndehuller, der samler folk.

»Det skal være sådan, at man næsten hellere vil være ude end inde.«

Han drømmer om, at der kan udskrives en arkitektkonkurrence, lige som med det store projekt Klimarobust Kystkultur, og også gerne, at kommunen igen kan vinde en byplanspris, som den gjorde det med Ebeltoft i Udvikling.

»Derfor har jeg også sagt, at jeg håber, at alle udvalgene vil være med til at holde ambitionsniveauet og sende forslag tilbage til administrationen, hvis de ikke er gode nok. Vi skal holde fast, både os politikere og embedsmændene, så det her bliver godt .«

Man må have respekt for politikernes ambitioner med at igangsætte en helhedsplan for området, men med dem rammer man også lige ned i to af Ebeltofts åbne sår lige nu.

Dels frygten for en ’ny Slagterigrund’ og dels frustrationen hos de mange borgere, der årevis har bidraget til det prisvindende byudviklingsprojekt Ebeltoft i Udvikling, men som lige nu kan se, at projektet ikke rykker sig ud af flækken på grund af manglende finansiering.

Måske tænker nogle af dem, om det virkelig er tid til at sætte et nyt signaturprojekt i gang, om det kommer til at lide samme skæbne som Klimarobust Kystkultur, og om politikernes løfter om ambitioner ender i hvide betonblokke.

Hvis de gør, kan man ikke bebrejde dem, men lad os håbe, at potentialet for Skelhøjeforbindelsen bliver indfriet, og at Distriktsrådets bremsebøn ikke har været forgæves.