Nu har omstridt orangeri fået dødsstødet: »Det får kæmpestore konsekvenser«

Jørgen Danielsen er ikke en mand, der lægger sig ned uden kamp.

Det gjorde han klart, da Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) i marts 2025 gav ham et år til at fjerne det ulovligt opførte orangeri på Sjette Frederiks Kro i Riis Skov.

Erhvervsmanden var klar til at tage den hele vejen, udtømme alle klagemuligheder og trække sagen i langdrag, lod han forstå.

»Vi tager den videre til næste klageinstans. Det lader jeg min advokat om. De er stormestre i den her slags. Jeg fortsætter, og så bliver sagen bare skubbet videre,« sagde han til avisen.

Jørgen Danielsen var overbevist om, at han nok på den ene eller anden måde skulle få retten på sin side i den i hans optik dybt urimelige sag.

Nu, et år senere, er tonen dog blevet en smule mere resignerende. Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop givet orangeriet det, der ligner det endegyldige dødsstød og stadfæstet SGAVs afgørelse.

Er det afslutningen, Jørgen Danielsen?

»Jeg ved det ikke. Det har jeg ikke overblik over endnu. Det må jeg prøve at få - og så tænke over andre muligheder, når jeg igen kan sove om natten.«

Selv om han ikke siger det direkte, så er det vist slut. I hvert fald taler den karismatiske kroejer nu mere om hvornår, og ikke om, orangeriet skal fjernes.

»Sagen er sendt tilbage til styrelsen, og så må vi se, hvad svar de kommer med, og hvornår de tænker, at det skal nedrives. Det er op til dem, hvor mange menneskers ødelagte fester og knuste drømme de vil have på samvittigheden. Vi har en ordrebog, der er fyldt helt op i år, og den er godt på vej til at blive fyldt for 2027 også.«

»Kæmpestore konsekvenser«

Det var Århus Stiftstidende, der i april 2024 kunne afsløre, at orangeriet var opført ulovligt.

Der var ikke søgt byggetilladelse hos hverken Aarhus Kommune eller de myndigheder, der skal godkende den slags, når man vil bygge i, hvad der - angiveligt uden kroejerens vidende - skulle vise sig at være fredskov, landzone og inden for strandbeskyttelseslinjen.

Det har ifølge Jørgen Danielsen kostet 2,5 mio. kr. at bygge det 162 kvadratmeter store orangeri, der er essentielt for kroens drift.

»Skovloven er jo ikke lavet med et sted som Sjette Frederiks Kro i tankerne. Jeg kan forstå, at man ikke må bygge i en fredskov, men jeg har et areal, hvor der ingen træer stod eller står, hvor jeg har opbygget et orangeri, fordi man ganske enkelt ikke kan drive kroen uden,« siger han med henvisning til, at den 200 år gamle kro er lille, utidssvarende og bevaringsværdig, hvilket gør udbygning en praktisk umulighed.

Med mange fastansatte og kun fire solrige måneder til at generere langt størstedelen af omsætningen, hænger tingene ikke sammen uden orangeriet, hvis man vil opretholde en nogenlunde standard, forklarer Jørgen Danielsen.

Orangeriet fungerer som selskabslokale, aflastning af den gamle bygning og en plan b, når vejret, som det ofte gør i Danmark, svigter.

»Der her får kæmpestore konsekvenser for kroen. Uden de selskaber, som orangeriet sikrer os, kan det ikke løbe rundt. Det er jo ikke for sjovt, at tidligere forpagtere ikke kunne lykkes. Satte jeg kroen til salg for en latterlig pris som 10 eller 15 millioner kroner, så ville den ikke kunne sælges, for man kan ikke drive restaurant derude uden orangeriet,« fastslår Jørgen Danielsen, der ifølge ham selv har brugt i omegnen af 25 mio. kr. på kroen inklusiv købet fra kommunen i 2013.

Hvad med konsekvenserne for kunderne? Du siger, at du har ordrebogen fyldt. Hvad har du kommunikeret til de, der skal holde fester hos dig?

»Jamen, alle holder jo vejret lige nu. Det her går ikke bare ud over mig, men et hav af gæster og medarbejdere.«

Jørgen Danielsen ejer også Casablanca, bageriet Mor Anna og Tangkroen, og sagen med orangeriet kan få vidtrækkende konsekvenser, siger han.

»Jeg har 55-60 faste medarbejdere, og der vil blive amputeret omkring 30 procent af min omsætning med en nedrivning. Kroen er vores største sted og omsætter for mest. Bliver det ben skåret væk, har det konsekvenser for bageriet, produktionskøkkenet, kokke, sekretariat og andet. Vi har haft konstante underskud, og skal vi fjerne orangeriet, kan det hele være ligegyldigt. Så er missionen fuldstændig mislykkedes, og motivationen til at køre det videre er lig nul.«

»Det allerværste er, at der er ikke en sjæl i Kongeriget, der er utilfreds med det her orangeri. Det er et flot, arkitektgodkendt byggeri, der spiller fantastisk sammen med omgivelserne. Jeg har jo ikke bygget et dødssygt grillhus med overdækning, men noget af en sindssygt høj standard.«

Du har langet ud efter »nævenyttige« medier og myndigheder i den her sag, men du sidder vel tilbage med et ansvaret for ikke at have søgt en byggetilladelse, ligesom alle andre mennesker her i byen skal?

»Ja, og jeg har fortrudt det 1.000 gange. Men nu vil jeg også sige, at før orangeriet stod der i otte år et hvidt telt uden en klage fra nogen som helst. I otte år har der stået en pavillon. Nu står der noget, der er tre gange så flot.«

Træt af rigmandsoverskrifter

Sagen om orangeriet har trukket veksler på Jørgen Danielsen. Ikke kun fordi den kan ende med at koste ham dyrt, men også på grund af debatten, den har affødt.

Politikere og borgere har kritiseret ”rigmanden” for at se stort på love og regler for at tjene penge, og den jantelovsmentalitet er trættende, forklarer han.

»Jeg kan snart ikke holde ud at se alle de overskrifter om, at jeg er en rigmand og alt muligt. Hvorfor skal det dømme mig som person? Min mission er jo ikke at tjene penge. Det har jeg gjort igennem et langt liv. Jeg har ikke gjort det her for at skovle penge ind, men for at lave et fedt sted for Aarhus og Risskov.«

»Kommunens ønske, da de solgte, var, at der skulle komme mere aktivitet i den her gamle perle. Skulle der på et tidspunkt komme overskud, donerer jeg det gerne til et velgørende formål. Det handler ikke om overskud, men om ikke at tabe kæmpestore summer og få tingene til at køre rundt.«

Tidligere bebudede Danielsen overfor avisen, at han, ifald han tabte sagen, var klar til at smide håndklædet i ringen og afhænde den historiske kro. Det overvejer han stadig.

»Jeg bliver 70 år til jul, og det er lysten, der driver værket. Jeg kunne sagtens pensionere mig, investere og sidde på min bare og se på afkastet. Men jeg går på arbejde endnu, fordi jeg har en medarbejderstab, som gør det sindssygt godt, og som jeg elsker at være sammen med. Det er min drivkraft.«

»Får jeg skåret det her vigtige ben væk og får sådan en over nakken, så vil jeg virkelig overveje, hvad jeg skal bruge mit liv på. Det bliver svært at finde motivationen. Der er jo ingen mening med galskaben i alt det, jeg har gjort, når det er sådan nogle forhold man skal affinde sig med.«

Avisen har spurgt SGAV, hvad den videre proces bliver. I et skriftligt svar lader styrelsen forstå, at afgørelsen om nedrivning står ved magt.

»SGAV tager Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse til efterretning. Afgørelsen stadfæster styrelsens afgørelse om afslag på ophævelse af fredskovspligt og afslag på lovliggørende dispensation til orangeri, pavilloner og toiletvogn inden for fredskov samt påbud om fjernelse af orangeri, pavilloner og toiletvogn. Styrelsen fastsætter i den kommende tid en ny frist for påbuddet.«