Food Festival: Sådan smager de seneste 10 år

10 gange har madhåndværkere, fødevarevirksomheder- og producenter, uundværlige frivillige og ikke mindst glade festivalgæster været samlet på Tangkrogen til Danmarks største madfestival.

»Food Festival har fra begyndelsen været et sted, hvor der skal være plads til eksperimenter og de allernyeste madtendenser. Samtidig har det været et mål at oplyse gæsterne om den madkultur, alt det nye står på skuldrene af, samt den kvalitet danske fødevarevirksomheder og -producenter står for. Festivalen har hvert år noget nyt og spændende, men giver også plads til at succeser bliver tilbagevendende traditioner,« siger direktøren, Anna Lund.

Jubilæet fejres med en middag, der tilberedes af elever fra kokkeskolen, Aarhus Tech.

Der bliver 10 serveringer, som tager gæsterne med på en tidsrejse gennem den udvikling, der er sket inden for madkultur og -tendenser, siden festivalen første gang slog teltpælene i på Tangkrogen.

Madhistoriker, Bettina Buhl, fra Det Grønne Museum og forsker i madkultur og smag, Susanne Højlund, fra Aarhus Universitet vil under middagen fortælle om fortiden og nutiden.

De to eksperter og Food Festvalen har valgt at sætte fokus på trends og afgørende øjeblikke i festivalens historie.

Først kom stenalderen

De begynder i fortiden, nemlig i 2012 hvor Food Festival første gang så dagens lys. Dengang var stenalderkost det nye og store dyr i åbenbaringen på den danske madscene.

I stenalderen spiste man masser af grøntsager, gode fedtsyrer fra nødder og stort set ikke hvidt sukker. Og når det nu var rigtigt dengang, kan det også være det nu, er tanken.

Især blev det såkaldte stenalderbrød meget populært. Det består af nødder og kerner og ingen mel.

Så kom pølsevognen

Året efter lancerer madfestivalen den i dag så populære DM i hotdog. Sådan en kan laves i væld af varianter, og det er set mange gange siden, hvor de er lavet med og uden pølse, med og uden brød og i alt fra avanceret michelin-stil til det nøgne rå.

Konkurrencen har ikke bare givet hotdoggen et nyt niveau. Den er også med til at udbrede historien om de klassiske pølsevogne i bybilledet. I Aarhus var den første pølsevognsmand klar allerede i 1917, men han fik af byrådet afslag på sin ansøgning. Derfor fik byen sin første i 1937, hvilket var 16 år efter København. Hvor man fejrede 100 års fødselsdag i 2021.

Dernæst fandt vi nationalretten

I 2014 var fokus rettet mod jagten på Danmarks nationalret. 60.000 danskere var med til at stemme, da stegt flæsk med persillesovs blev kåret som vinder. Retten fik over 44 procent af stemmerne og overhalede andre klassikere som frikadeller, hakkebøffer og karbonader.

Danskerne er de første, der officielt har valgt en nationalret. Vores nationale selvforståelse hænger i høj grad sammen med, at vores fødevarer er succesfulde eksportvarer.

Og prinsen kom forbi

I det herrens år 2015 lagde prins Henrik sin vej forbi madfestivalen, fordi han som bekendt havde stor interesse i at dyrke og finde spændende råvarer og at tilberede spændende retter. Hans kreative og sjove påfund har været med til at skærpe vores interesse for madkulturen.

Hans kongelige højhed var som bekendt ikke særlig snobbet og fik sig en fiskesuppe på kulmule hos fiskermanden på pladsen.

Det næste nye

Food Festival har altid haft styr på de nyeste tendenser og det næste, der vil ske. Dem er der mange af og en af dem var i 2016 kombucha, der er fermenteret te. Den kaldes også sodavandens svar på langtidshævet surdejsbrød. Den er lavet af te, sukker og en kombucha svamp, også kaldet Scoby og har en perlende og læskende smag.

Den har ry for at helbrede og forlænge liv, men det er ikke videnskabeligt bevist, at det er sandt.

Den blev betragtet som livseliksir allerede for mere end 2000 år siden, hvor kejseren af Kina og muligvis også selveste Djengis Khan drak den for at få kraft.

Badehotellet viser madhistorie

I 2017 er det noget så dansk som den populære tv-serie, Badehotellet, der sætter sit præg på de danske middagsborde. Vi bruger nemlig mere tid på at se på mad end på at tilberede den i vores køkkener.

Bettina Buhl har været madhistorisk konsulent, undervisning af skuespillere og udviklet menuer til alle afsnit. Hun udgav derfor en kogebog efter de første fem sæsoner af serien med opskrifter på retterne og billeder fra Badehotellet.

En af dem bliver serveret ved middagen.

Vi spiser mest rugbrød

I takt med at vi bruger mindre tid i køkkenet, gør rugbrødet et større indtog. 2018 er året, hvor det mørke og grove brød er danskernes mest foretrukne, når der skal spises aftensmad.

Ingen har dog sagt, at det behøver at være i form af den gammeldags og flade klemme med leverpostej eller spegepølse. Det er nemlig stadig nye tider og en anden populær spise er sushi. Den består af ris og rå fisk, som rulles dekorativt i rispapir, i mundrette stykker. Og inspireret af det kommer den såkaldte smushi på middagsbordet. Det er en sammentrækning af smørrebrød og sushi, og det består af mindre stykker rugbrød, der skæres ud i forskellige former og pyntes som smørrebrød.

Forelsket i surdej

Denne artikel går let hen over året 2019, for det udmærker sig ved, at salget af færdigretter stiger med 76 procent. Aftensmaden kommer ud af kasser og foliebakker.

Men så bliver det corona-tid og meget går i stå i 2020 og 21. Vi skal alle være hjemme, og en ny trend breder sig med lysets hast: surdejsbagning. Pludselig er det muligt at ælte sin surdej flere gange om dagen, at fodre, forme og bage det lækre brød. Nogle har oven i købet en surdej, som er nedarvet i generationer og har en lang historie.

En af dem er engelske Jeremy fra Jeremys Breadkitchen, der i dag ligger på Yrsavej i Åbyhøj. Han har undervist dagens kokke fra Aarhus Tech og både delt sin historie og sin surdej med dem.

Klimafremtid med bælgmad

I år og sidste år har især bælgfrugterne indtaget en hovedrolle på madscenen. De er utroligt sunde, kan dyrkes lokalt og har et meget lille CO2-aftryk på vores klimabelastede klode.

Nogle vil måske tro, at det er en ny opfindelse, men sådan er det langt fra. Bælgfrugterne har haft stor betydning gennem historien, men da Danmark lagde landbruget om og oprettede en stor svineproduktion, blev bælgfrugterne til dyrefoder. I stedet indtog kartoflerne middagsbordet. Men i dag kan man købe lokalt-producerede hestebønner, kikærter, grønne linser, belugalinser, ærter og flæk-ærter, som kan bruges i en lang række retter.

Og skål

Mens gæsterne ved middag bevæger sig op igennem historien ved at lytte til fortællingerne om den og smage på mad derfra, vil der blive serveret forskellige drikkevarer. Blandt andet bæredygtig kaffe lavet på restprodukter, øl og den næste nye cocktail.

Det foregår fredag 1. september kl. 13.30-15.30 i Gildesalen og kræver billet.