Det kunne være gået grueligt galt, da en spirituspåvirket lastbilchauffør i aftes pløjede gennem en rundkørsel på Hobrovej ved Randers. I rundkørslen ved Nordskellet ramte lastbilen en minibus med seks børn og en voksen som til alt held ikke kom noget til. Lastbilen væltede og den 47-årige chauffør fra Estland blev indlagt med flænger i ansigtet og knubs. Hobrovej blev afspærret i cirka tre timer, mens der blev ryddet op. Inden ulykken i Randers havde lastbilchaufføren ramt en elmast i Hobro og revet el ledninger ned, hvilket ifølge politiet mørklagde store dele af byen.