En 24-årig mand fra Randers gik lørdag aften amok overfor en ambulanceredder og to politifolk.Politiet var blevet tilkaldt, fordi manden opførte sig meget aggressivt på åben gade på Husarvej i Randers, formentlig på grund af indtagelse af kokain.Det blev skønnet at den 24-årige havde brug for en ambulance, men da den ankom, slog han den ene af redderne i ansigtet og spyttede på de to betjente.Manden blev derfor både sigtet for vold og for overtrædelse af paragraf 119 som dækker vold eller trusler mod tjenestemand i funktion.