Østjyllands Politi har bedt forsvaret om hjælp i efterforskningen af branden i sidste uge i Auning.Formentlig er branden påsat for at slette sporet af et drab, men politiet mangler fortsat et lig i sagen.Derfor vil der i morgen forekomme flyvning i lav højde i et større område på Djursland. Det drejer sig om området mellem Søften, Randers, Auning og Rønde, og flyvningerne vil foregå mellem klokken 10 og 15. Østjyllands Politi oplyser, at flyvningerne kan medføre gener for beboerne i området.En 19-årig mand er varetægtsfængslet i sagen. Det er foregået for såkaldte dobbelt-lukkede døre, og derfor vil politiet ikke komme med yderligere oplysninger i sagen.