Citathistorie: TV2 Østjylland

Eleverne på 9. årgang på Rismølleskolen i Randers skaber så meget uro, at det går ud over de ansattes helbred.

De udsættes for psykisk vold i form af at blive kaldt grove skældsord og øgenavne.

Det fremgår af en rapport fra Arbejdstilsynet, som har tildelt skolen et strakspåbud om at få styr på udfordringerne.

»Ansatte udsættes flere gange dagligt for psykisk vold fra elever på 9. årgang i form af at blive kaldt skældsord eller øgenavne som ’sædcontainer’, ’skodlærer’, ’klam’, ’fed’, ’kælling’, ’dit skaldede svin’, ’fucking perker’, og ’du er tabt på hovedet som barn’,« står der i rapporten.

»De udsættes også for passive trusler som ’Jeg henter et bat, så skal jeg nok få fat i den mobil’, ’Vi kan også smadre ham’ (elever i samtale sammen om en ansat), og ’Jeg håber din søn bliver skadet’,« lyder det videre.

De ansatte er bekymrede for, at den grove psykiske vold kan eskalere til fysisk vold.

Stået på i flere år

Ifølge rapporten, der er lavet efter blandt andet samtaler med lærere og pædagoger på skolen, har problemerne stået på, siden de pågældende elever gik i 7. klasse.

»De ansatte er utrygge ved at være alene sammen med eleverne, ba°de fordi eleverne udsætter dem for psykisk vold og chikanerende adfærd, men ogsa° fordi eleverne kan finde pa° at beskylde de ansatte for ting, som de ikke har gjort,« står der i rapporten, hvor det også fremgår, at undervisningen forstyrres i voldsom grad af eleverne:

»De hamrer på døre og vægge, hopper ind og ud ad vinduer samt kaster ting ind og ud ad vinduer for at forstyrre undervisningen. Ledelsen oplyser, at de ansatte har fået lov til at låsse døren til klasseværelset under undervisningen for at undgå forstyrrelser fra elever fra andre klasser samt i pauserne for at undgå hærværk.

Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med elever på 9. årgang på Rismølleskolen ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det går ud over de ansattes helbred.

»De ansatte oplever at skulle rumme elevernes følelser som vrede og utilfredshed, samtidig med at de skal håndtere egne følelser af afmagt, grådlabilitet og utryghed,« skriver Arbejdstilsynet.

De ansatte fortæller, at de sjældent når at drikke, spise eller gå på toilet i løbet af dagen, og de kan ikke holde pauser uden at holde øje med eleverne.

Meldt til politiet

Situationen med den problematiske årgang har generelt skabt en skidt situation på hele skolen.

»Fem ansatte har oplevet at få sedler placeret på deres plads i forberedelseslokaler eller i klasselokaler med indhold af krænkende karakter om dybt personlige forhold. Disse sedler er blevet politianmeldt, men de har ikke fundet ud af hvem der har placeret sedlerne til ansatte, hvilket også bidrager til en utryghed og vagtsomhed i personalegruppen,« lyder det i rapporten.

Problemerne har stået på i flere år, og de er af en så grov karakter, at det har store personlige konsekvenser for de involverede lærere og pædagoger.

Det fremgår af rapporten, at de er ramt af en lang række helbredsproblemer:

»De ansatte oplyser, at de oplever personlige konsekvenser som magtesløshed, hovedpine og voldsom migræne, humørsvingninger, hukommelsesbesvær, tankemylder, flere sygedage end normalt og emotionelle sammenbrud.«

Taget fart siden sommerferien

Arbejdstilsynet beskriver, at problemerne på skolen er eskaleret siden årsskiftet og i særdeleshed fra efter sommerferien.

Skoleleder Jan Pedersen tager sagen dybt alvorligt og bliver ked af det, når han hører om de ansattes oplevelser.

»Sådan skal det ikke være at gå på arbejde, det er fuldstændig uacceptabelt og langt over grænsen. Det kan, skal og vil vi ikke acceptere, siger skolelederen.

Ifølge ham er det en mindre gruppe elever, der har skabt de store udfordringer, men med tiden er flere kommet til, og det hele er eskaleret.

»Det har taget tid at nå hertil, og det tager også tid at få løst problemerne igen. Vi står et uønsket sted i dag.«

»Når jeg ser tilbage, kan jeg ikke tillade mig at sige, at vi har gjort nok, for så var vi aldrig endt her,« siger Jan Pedersen.

Omvendt mener skolelederen ikke, at man bare har siddet med hænderne i lommen uden at reagere. Med hans egne ord ’skulle man have gjort noget andet, men det ændrer ikke på den nuværende situation’.

Der er tilsyneladende ansatte, som er blevet anbefalet af deres psykolog at blive sygemeldt, søge væk fra skolen eller sige op.

»Vi er sårbare og pressede lige nu,« lyder det fra ham.

»Dødsliste«

De verserende udfordringer på Rismølleskolen er ikke de eneste, der er kommet frem herfra.

For i sommer kom det frem, at en gruppe afgangselever havde lavet en såkaldt ’dødsliste’ med navne på elever, der muligvis skulle udsættes for noget bestemt på sidste skoledag.

Hvorfor eleverne fremgik af listen, og hvad der præcist skulle ske med dem, fandt man aldrig ud af.

»Men det er langt over grænsen at lave sådan en liste. Der er en masse rygter omkring, hvorfor eleverne optræder på listen, men vi ved ikke, hvad der er fakta. Under alle omstændigheder tager vi stærkt afstand til listen,« sagde skoleleder Jan Pedersen dengang til TV2 Østjylland.

Flere elever var beskrevet med deres etnicitet eller ved et mindre flatterende øgenavn.

Hvilket skolelederen også tog kraftig afstand til.

Nu er der endnu en dårlig sag fra Rismølleskolen. Kan forældre være trygge ved at sende deres børn i skole hos jer?

»Jeg køber ikke præmissen om, at vi med nu to dårlige sager er en dårlig skole. Vi har gode elever og dygtige medarbejdere. Og så har vi modet til at kommentere og være åbne, når vi er sårbare. Vi tør tale om tingene og stå på mål for kritik, også når noget er svært. Jeg mener ikke, at forældre bør være bekymrede for at sende deres børn i skole hos os. Vi handler på de problemer, vi har.«