Når man hører brandbilerne rykke ud, så finder man som regel aldrig ud af, hvad de er kørt ud til.Men nu er det muligt at følge med i Randers Brandvæsens udrykninger via Randers Kommunes hjemmmeside.Rapporten over udrykninger bliver dagligt opdateret og dækker alt lige fra bilbrande, gårdbrande, blinde alarmer og oprydning efter forurening.Beredskabsinspektør Anders Dahl Jensen oplyser, at brandvæsenet alligevel laver en døgnrapport, og at det derfor er oplagt at vise borgerne, hvordan en del af hverdagen er for brandfolkene.Hjemmesiden har adressen brandogberedskab.randers.dk