En 24-årig mand fra Ebeltoft fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Randers.Manden er sigtet for røveriforsøg og tyveri mod Kiwi i Ryomgård i mandags, hvor han maskeret og bevæbnet med en pumpgun stjal kontanter i kasseapparatet.Der er tale om et tyveriforhold, fordi han ikke decideret truede personalet, eftersom der ikke var nogen ved kassen, da tyveriet fandt sted.Den 24-årige blev anholdt på en adresse i går i Kolind – han er kendt af politiet for lignende kriminalitet.