Politiet efterforsker en miljøsag fra Randers, hvor det har været nødvendigt at fjerne 37 tons jord på grund af risiko for forurening.I tirsdags fik politiet anmeldelse om at der var smidt tre 1000 liters tromler på en tom grund ved byggemarkedet Bygma i Toldbodgade.De store tromler indeholdt formentlig rester af organiske opløsningsmidler, og derfor har det været nødvendigt at fjerne de mange tons jord. Tromlerne var bundet sammen med reb, og har været fragtet på en lastbil.Politiet mener at nogen må have kendskab til, hvem der har smidt tromlerne på grunden, og man vil derfor meget gerne have henvendelser i sagen på telefon 114. Tromlerne blev formentlig bortskaffet natten til tirsdag.