Langt om længe er det nu lykkedes at rykke det nye svømmebad på Viborgvej i Randers et skridt nærmere realisering. Efter flere forsøg godkedte et flertal i Randers Kommunes Økonomiudvalg den OPP-aftale, der danner grundlag for projektet. Herefter mangler kun Byrådets godkendelse, der ventes på mandag, og herefter kan byggeriet gå i gang. Økonomiudvalget tager dog forbehold for, at Gribskov Gruppens finansielle bagland, LR-kredit og Arbejdernes Landsbank siger god for aftalen og at Indenrigsmonisteriet ikke har indsigelser.