En 24-årig mand blev i nat anholdt på fersk gerning under et indbrud i en idrætshal i Kolind. Det var en årvågen nabo, der ved halvtre-tiden så en mand bryde ind i hallen og kontaktede politiet. En patrulje var hurtigt på stedet, hvor den 24-årige blev anholdt. Han var ved anholdelsen i besiddelse af tyvekoster fra hallen. Politiets jurister skal her i formiddag afgøre, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.