Yderligere en person er blevet varetægtsfængslet i en grov voldsag fra Randers. Det er en 17-årig dreng som er blevet fængslet i fire uger for at have været en del af det tæskehold som torsdag i sidste uge overfaldt tre unge mænd med køller i havekolonien Venezuela i Randers. I forvejen sidder tre andre fængslet i sagen, som kører for lukkede døre, hvilket gør at politiet ikke kan oplyse noget om motivet. Intet tyder dog på at overfaldet var rockerrelateret. En 38-årig mand, der blev anholdt i sagen i går er løsladt, da politiet har skønnet at han formentlig ikke havde noget med overfaldet at gøre.