Østjyllands Politi har haft en travl nat, dog uden de store sager. Det har sat sit præg på aktiviteten hos ordensmagten, at det er den første weekend efter lønningsdag, og der har været mange mennesker i forlystelseskvarterene. Og mange mennesker betyder også meget uro, og de røde lygter måtte da også hænges ud ved detentionerne i både Aarhus og Randers. Men ifølge vagtchefen har der kun været tale om relativt banale sager om hovedsageligt unge mennesker, der ikke rigtigt kunne styre deres brandert. – Men der har været fyldt godt op i alle huller, tilføjer vagtchefen.