Trods vintervejret er naturen i Østjylland knastør og det har udløst flere naturbrande. Beredskabsstyrelsen opfordrer nu til forsigtighed og omtanke, når man færdes i naturen. Tal fra DMI viser, at der blot er faldet 9 mm nedbør i marts måned, og prognoserne peger på, at der ikke kommer meget nedbør i de kommende dage Samtidig har frosten i jorden gjort det svært for planter at trække væske op af jorden. Beredskabsstyrelsen opfordrer derfor til at man ikke smider cigaretskod, aske, gløder og lignende i naturen.