Kort før klokken tre i nat blev der brudt ind i Havnens Pølsevogn i Grenaa. Både fordør og bagdør er brudt op, og som om det ikke var nok, har man også smadret et vindue. Under den manøvre har tyvene skåret sig, så der er sikret DNA-spor fra stedet. Desuden er der videoovervågning, her kan man se, at der står en ung mand og en ung kvinde bag indbruddet. Politiet skal nu kigge nærmere på videobillederne, for at se, om det er nogen man kender.