Østjyllands Politi gennemførte i juni måned en frit lejde-aktion, hvor borgere kunne aflevere deres våben. Ifølge Østjyllands Politi er der på politistationerne i Randers, Grenaa og Aarhus blevet indleveret 1748 forskellige slags våben og ammunition. Det betegner politiet som en ubetinget succes. Af de afleverede våben var 921 skydevåben som pistoler og maskinpistoler. Der blev også indleveret 500 kilo ammunition.