Grundskylden beregnes som bekendt ud fra de offentlige vurderinger af den grund, som boligen ligger på. Dette fører flere problemstillinger med sig. Én af dem er, at dem, der bor i hus, “straffes” hårdere end folk med egen lejlighed. Når ejendomsværdiskatten er låst i kroner og ører, og grundskylden ikke er det, vil husejernes samlede boligskatter stige uhensigtsmæssigt meget i forhold til lejlighedsejerne – der selvsagt besidder en mindre grund og dermed betaler mindre grundskyld. Derfor foreslår vi, at man også fastlåser grundskylden ud fra en rimelighedsbetragtning.Boligen er det enkelte menneskes og den enkelte families frirum, hvor vi kan leve, som vi vil uden andres ind­blanding. Det betyder, at man som borger bør have sikkerhed for, at boligskatterne ikke stiger voldsomt som følge af boligmarkedets op- og nedture. Når man køber en ny bolig skal det være muligt at forudsige skatteudgifterne, så man ikke pludselig får store ekstra regninger som følge af en markedsudvikling, som man ikke har nogen ind­flydelse på.Liberal Alliance vil ikke medvirke til at øge boligbeskatningen, og vi vil sikre familierne mod de vold­somme stigninger i boligskatterne, så familier, der bor i ejerbolig, har råd til at blive boende. Heller ikke fami­lier, der måske skal købe deres første hus eller lejlighed, skal frygte at få deres budgetter smadret af højere beskatning, efter at de har købt. Det er kun rimeligt. Det er sund fornuft.Jesper BræmerSpidskandidat for Liberal Alliance RandersSandgade 48900 Randers C