I alle kommunens byer er for høj hastighed et stigende problem. Problemet er især om aftenen og i weekenden, fordi fartsynderne for længst har lagt mærke til, at fartkontrol næsten kun findes på hverdage i dagtimerne.Rundt omkring i kommunen er der derfor etableret dyre, fartdæmpende løsninger med spærreflader, bump, helleanlæg, rundkørsler og meget andet, der alt sammen skal forhindre for hurtig kørsel. Ofte nedsætter foranstaltningerne nu ikke hastigheden men kan i stedet være årsag til påkørsler og ulykker, enkelte med dødelig udgang.I udlandet breder der sig en løsning, hvor man etablerer hastighedsmålende sensorer på trafiklys. På lige strækninger i byerne etableres en fodgængerovergang med trafiklys og sensor.  Når en bilist nærmer sig et trafiklys, vil sensoren på lang afstand måle bilistens hastighed og skifte til rødt lys, hvis hastigheden er over den tilladte hastighed. Hvis hastigheden derimod er under, vil der være grønt lys, – medmindre en fodgænger har trykket på stopknappen for at gå over vejen.Disse intelligente trafiklys er masseproduceret elektronik, som kun koster en brøkdel i anskaffelse og montering i forhold til gammeldags løsninger med brosten, skilte og helle anlæg, som hele tiden må repareres efter påkørsel.Yderligere er der den fordel ved trafiklys, at de tillader udrykningskøretøjer fri passage.Skulle man ikke etablere et forsøg for at se, om det også passer til danske forhold?Simon Ø. SimonsenByrådskandidat for VenstreVester Boulevard 178920 Randers NV