Mols-Liniens småaktionærer offentliggjorde i går, at de nu er oppe på 8,25 procent af aktierne i rederiet Mols-Linien. Det skriver tv2oj.dk Offentliggørelsen kommer i kølvandet på, at kapitalfonden Polaris i fredags hævede købstilbuddet fra 34 kroner per aktie til 40 kroner. Kapitalfonden har allerede skaffet 76,8 procent, og hvis den får mulighed for det, vil den trække rederiet ud af Fondsbørsen og tvangsindløse småaktionærernes aktier. Gruppen af småaktionærer er derfor i gang med at skaffe ti procent af alle Mols-Liniens aktier for på den måde at kunne blokere for Polaris’ planer.