Som noget ganske nyt afholdes der bagagerumsmarked på p-pladsen foran Grøn Indgang 10. og 11. oktober samt 17. og 18. oktober
 
På området lige foran indgangen til KVICKLY vil der være cirka 50 stader med friske kræmmere, der er klar med gode tilbud, og man vil man kunne finde gode loppeting.
LIONS klubberne i Kronjylland står for arrangementet, og med deres store erfaring fra bagagerumssalget på Østervold er fundamentet for succes lagt. Der er stadig ledige stadepladser – se på www.bagagerumssalg.dk
LIONS donerer hvert år overskuddet fra deres aktiviteter til udvalgte lokale projekter i Randers og omegn – projekter, der ikke ville kunne gennemføres uden LIONS støtte.
Derudover bidrager LIONS International til internationale katastrofer og sender hjælp, når der opstår behov verden over.