Næste mandag mødes politikere, erhvervsfolk, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og organisationer på Værket i Randers. Formålet er at bygge fremtidens politik for Business Region Aarhus. Regionen består af 11 østjyske kommuner. Og allerede inden mødet viser dugfriske nøgletal, hvor der især skal sættes ind med ny politik og strategi. De nye nøgletal viser, at Østjylland især står stærkt indenfor produktion og viden, IT, smarte fællesskaber omkring fødevarer samt turisme.