Hvad er det, der kan spænde ben for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse og gennemfører den? Det spørgsmål har to regionsrådspolitikere med i lommen, når de i de kommende uger mødes med cheferne for de midtjyske erhvervsskoler
 
Når de to regionsrådspolitikere Poul Erik Christensen (B) og Niels Erik Iversen (A), i denne uge mødes med en række af regionens erhvervsskoler, er det med ørerne slået ud.
De to vil nemlig gerne kende skolernes ønsker til det fremtidige udbud af erhvervsuddannelser og praktikcentre og især placeringen af grundforløbene 1 og 2, hvor regionsrådet spiller en vigtig rolle.
På mandag mødtes de to politikere med SOSU-skoler og landbrugsskoler, og 1. december gælder det regionens øvrige erhvervsuddannelsesinstitutioner.
                                  
Vigtigt lokalkendskab
I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen skal grundforløbene fordeles på ny, og det er en chance for at fremtidssikre systemerne og rette op på nogle uhensigtsmæssigheder, siger Poul Erik Christensen, der er formand for regionsrådets rådgivende udvalg for regional udvikling.
“Vi medbringer noget baggrundsmateriale om erhvervsstruktur, uddannelsesbehov og den demografiske udvikling, og vi har også lavet et udkast til, hvordan udbuddet af uddannelser kunne se ud. Men det er ude på skolerne, at de har lokalkendskabet og ved, hvad der ligger bag mange af tallene. Så vi har brug for deres input for at lave den bedste fordeling”, siger Poul Erik Christensen.
 
Erhvervsskolereform
Om ti år skal erhvervsskolerne i Midtjylland tiltrække mange flere elever for at mætte virksomhedernes appetit på faglærte medarbejdere.
Hvis skolerne skal opfylde den nationale målsætning om, at 30 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, svarer det til 4.900 midtjyske elever hvert år eller 1.400 flere end i dag.
“Erhvervsskolereformen handler blandt andet om, at erhvervsskolerne skal trække nogle unge væk fra de almene gymnasier, og at de skal fange nogle af de mange unge, der i dag falder ud af systemet og aldrig får en uddannelse. Derfor skal erhvervsskolerne være lige så tilgængelige for de unge som gymnasierne, og de skal kunne holde på deres elever, indtil de står med svendebrevet i hånden”, siger Poul Erik Christensen og tilføjer, at det kræver skoler med en høj faglighed, uddannelser, som fører til job bagefter, og tilstrækkeligt med praktikpladser inden for en overskuelig afstand.
 
Win-win
“Det er helt afgørende for væksten i regionen, at virksomhederne kan få arbejdskraft med de kompetencer, som de har brug for. Og vi kan tage fat lige der, hvor de unge er færdige med Folkeskolen og skal træffe de første vigtige valg. Der kan vi være med til at bane vejen for, at de ender i fast beskæftigelse til gavn for både dem selv og samfundet”, siger Poul Erik Christensen.