Regionsrådsformand Bent Hansen har fuld tillid til Jacob Stengaard Madsen. Og han er sikker på, at han kan udfylde sin rolle som regionsdirektør i Region Midtjylland på kompetent vis. Det udtaler regionsrådsformanden, efter at regionsrådet i Region Syddanmark har politianmeldt ikke bare Carl Holst, men hele den daværende direktion i Region Syddanmark. Det er sket i forbindelse med sagen om brug af offentlige midler til valgkampsformål. Men det rokker altså ikke ved regionsrådsformandens tillid til regionsdirektøren