En mulig påsat brand i en kælder under en beboelsesejendom på Rosengade i Grenaa, medførte kort før klokken fire i nat, at en del af ejendommen måtte evakueres. Brandvæsenet blev tilkaldt, da beboere konstaterede, at opgangen var fyldt med røg. Det tog et stykke tid før brandfolkene fandt frem til branden, der var opstået i noget papir i nærheden af et toilet i kælderen. Man kunne konstatere, at der var to arnesteder til branden, som dog, da den først var lokaliseret, hurtigt blev slukket.