Styregruppen bag bagagerumssalget på Østervold har besluttede på et møde at Randers Lydavis skule have en del af det overskud, bagagerumssalget genererede sidste år
 
Randerts Lydavis henvender sig til blinde og svagtseende i randersområdet og baserer sig udelukkende på frivillig arbejdskraft. Hver fjortende dag udvælges artikler m.v. fra lokalområdets aviser, og disse artikler bliver efterfølgende indtalt på en cd, som sendes til de blinde og svagtseende, der har tilmeldt sig ordningen.
“De frivillige på Randers Lydavis gør et stort uegennyttigt arbejde”, fortæller formanden for lydavisen Dorte Bæk-Sørensen.
“Da vi alle arbejder vederlagsfrit er det helt uvurderligt at vi kan få hjælp fra organisationer som f.eks. Lions. Vi er meget taknemmelige for de bidrag, vi har modtaget fra Lions. De hjalp os i gang med et større beløb i 2014 og at de igen har valgt at støtte op om vores arbejde i 2015, understreger på bedste vis at Lions lever op til ryet som ”Riddere for de blinde””, siger hun.
Årets donation fra Lionsklubberne i Kronjylland, er på 5000,- kr. som blev overrakt ved et lille arrangement hos Randers Lydavis umiddelbart før nytår.