Randers er en af de kommuner, der står til at få underskud på kommunens engagement i kulturhovedstadsprojektet. Randers har bidraget til Aarhus 2017 med 6.583.400 kroner, men står til kun at få 97 procent af investeringen tilbage i form af støtte til projekter i kulturhovedstadsåret. Det oplyser TV2 Østjylland. Endnu værre ser det ud for Favrskov Kommune, der står til kun at få 76 procent af deres bidrag tilbage. Til gengæld kan Syddjurs Kommune se frem til at få støtte, svarende til 224 procent af deres bidrag.