Randers Kommune har taget initiativ til en folkeindsamling for at imødekomme et stort ønske hos mange randrusianere om at gentænke den mere end 100 år gamle bypark Doktorparken til et nyt grønt åndehul. Folkeindsamlingen begynder i morgen, og på doktorparken.dk kan man læse mere om projektet, og om hvordan man kan støtte parken. Derudover kan man møde op på Randers Messen i Arena Randers på lørdag, hvor man kan se mere om projektet.