EnergiMidt ønsker at hjælpe med at påskønne de mange ildsjæle, som gennem deres frivillige arbejde gør en kæmpe forskel i de lokale klubber og foreninger. Derfor uddeler energiselskabet hvert år prisen som Årets Ildsjæl til fem frivillige personligheder i forsyningsområdet. En pris, der ud over æren, byder på 10.000 kroner til modtageren. For at komme i betragtning som ”Årets Ildsjæl” skal man indstilles. Det kan være af kolleger, medborgere, klubkammerater eller andre, som har bemærket, at her er der en person, som gerne tager en ekstra tørn for fællesskabets skyld.