Campen Auktioner inviterer til fysisk auktion i Randers 7. september med lidt af hver til salg.

Fire styk Emeco 1006 Navy® Stool, der er reproduktioner af stole, der oprindeligt blev skabt til den amerikanske flåde i 1944 er blandt de mere spektakulære ting, der kommer på auktion på torsdag hos Campen Auktioner i Helsted.

Stolene har oprindeligt været brugt på destroyere og undervandsbåde i den amerikanske flåde gennem slutningen af 2. Verdenskrig og Den Kolde Krig.

Udover ubådsstole så byder auktionen også på andre spændende varer, der vil tiltrække enhver auktionsentusiast: Trailere, land- og jordbrugsmaskiner, droner, oliventræer, fitnessmaskiner og -udstyr, våben, varmepumper, værktøj, vin, designmøbler, lamper og meget mere. Der er noget for enhver smag og ethvert budget.

Ikke mange auktionshuse holder fysiske auktioner. Men det gør man i Helsted.

Der er ikke mange auktionshuse, der holder fast i de fysiske auktioner, men det gør de hos Campen Auktioner. Det er der især én grund til, forklarer Finn Campen.

“Den energi og spænding, der opstår under de fysiske auktioner, er en helt unik oplevelse, som ikke kan genskabes online” fortæller den garvede auktionarius Finn Campen og tilføjer:

”Samtidig tror vi også på vigtigheden af ​​at bevare den menneskelige interaktion og atmosfæren, der kun opstår ved fysiske auktioner. Den kan ikke erstattes af at deltage i auktionen fra sofaen derhjemme.”

Campen Auktioner afholder fysisk auktion kl. 18.00 på Myntevej 2, 8920 Randers.