Randers FC har indledt jagten på en ny cheftræner, efter at det i dag blev offentliggjort, at engelske Colin Todd stopper med udgangen af denne sæson. Det giver dermed klubbens relativt nye, daglige ledelse en mulighed for at sætte et større præg på klubben. – Det bliver en spændende udfordring og samtidig en mulighed for Ole Nielsen og jeg til at sætte vores præg på det sportslige. Vi er overbeviste om, at Randers FC er en attraktiv klub for mange trænere, siger direktør Michael Gravgaard i en pressemeddelelse.