Hans Henrik Sørensen, 51-årigt byrådsmedlem for DF i Mariagerfjord, er blevet valgt som lokalafdelingens folketingskandidat under Nordjyllands Storkreds. Hans Henrik Sørensen bor privat i Arden med kone og børn. Han blev i 2013 nyvalgt til byrådet i Mariagerfjord, hvor han er medlem af sundheds- og omsorgsudvalget. Her arbejder han for en af sine mærkesager, bedre og værdig ældrepleje i kommunen. Den nye folketingskandidat for DF har siden 1995 været ansat ved Nordjyllands Politi.