Danish Crown med hovedkontor i Randers har længe været enorme inden for slagtning af dyr og salg af kød.

Men en lille niche, hvor Danish Crown sælger naturtarme til pølseproducenter, er ved at vokse sig stor.

I regnskabet for første halvår for Danish Crown fremhæves tarmsalget med rosende ord og løfter om fortsat vækst.

“Der er gjort et godt salgsarbejde, markedet er stærkt, og så har vi købt op i Chile og Brasilien,” siger administrerende direktør Jais Valeur om fremgangen.