Langt størstedelen af de ældre borgere i Randers er tilfredse med den mad, som de modtager fra det kommunale madtilbud Madservice Kronjylland. Hele 92% af de adspurgte borgere er tilfredse eller meget tilfredse med madordningen samlet set, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Madservice Kronjylland leverer til ca. 800 hjemmeboende borgere i Randers Kommune, samt en mindre del af maden til ældrecentrene.

I 2018 begyndte Madservice Kronjylland også at levere mad til de ældre i Norddjurs Kommune. Her scorer servicen ligeledes højt blandt brugerne.