Politiet tog i aftes kontakt til en 23-årig mand i Stemannsgade i Randers.

Manden virkede nervøs, og det var der en grund til.

I forbindelse med visitation af manden fandt politiet nemlig en bøtte med amfetaminrester, en digitalvægt og to knive placeret henholdsvis i den ene bukselomme og i en bæltetaske.

Betjentene ransagede herefter manden bopæl i Randers NØ.

Her fandt de yderligere mængder amfetamin, der blev konfiskeret.