Sæsonens første hjemmekamp for Randers FC bliver et lokalbrag, når rivalerne fra AGF kommer på besøg søndag den 20. september.

Men det bliver desværre ikke på et fyldt stadion.

For på grund af covid-restriktioner, skal der være god afstand mellem tilskuerne.

Cirka 4.000 bliver der lukket ind – og her står sæsonkortholdere hos Randers FC forrest til en billet.

Herefter kommer fans, der købte en billet til hjemmekampe i sidste sæson, da klubben ønsker at sige tak for støtten.

AGF-fans er forment adgang til lokalbraget.