Fremtidens havn i Randers bygges langsomt op, lag for lag jord og sand skal nænsomt udvide arealet. Følg den nye havnevejs rute.
KIAN JOHANSEN
En nedrivning på Clausholmvej i Kristrup bliver for mange det første synlige bevis på, at der sker ændringer i det sydlige Randers.
Hele området ned til havnen på den sydlige side af Randers forandrer sig i de kommende år og i denne uge har politikerne netop nikket ja til at bruge 322.000 kroner til at rive Clausholmvej 11 ned.
Ejendommen blev købt sidste år for 1,7 millioner kroner. Der skal om et par år laves cykelsti i begge sider af Clausholmvej til Paderup Boulevard og så skal der etableres buslommer og venstresvingsbane.
Det bliver første synlige fase for dig, men i virkeligheden er arbejdet med en havnevej og at udvide havnearealet i fuld gang. Og har været det i flere år, fortæller bestyrelsesformand for Randers Havn, byrådspolitiker Daniel Madié (K).
Et byrådsflertal har nikket ja til at forbinde den kommende klimabro og Ny Havnevej med Clausholmvej. Og lige nu er første fase af den plan i gang. Klimabroen venter længere ude i fremtiden, men indtil videre ligger linjeføringen klar, i yderkanten af det, der på sigt bliver Randers Havns nye grænse ind mod byen.
Ny Havnevej
Ny Havnevej bygges i et samarbejde mellem Randers Havn og Randers Kommune.
Havnevejen bliver senere koblet på den nye vej, der fører trafikken ned til den kommende klimabro over pieren til Dronningborg.
Vejene kommer til at hedde: Ny Havnevej, Kompasvej, Lanternevej, Nordre Havnevej og Søndre Havnevej.
Farvel biler og pantstation
Vi tager dig med på en lille tur gennem området.
Krydset ved Clausholmvej og Ørneborgvej skal rykkes under 100 meter. Det betyder, at den nuværende bilforhandler Houlberg & Wittrups grund på Ørneborgvej, der nu er overtaget af Pedersen & Nielsen, er eksproprieret.
Her kommer et nyt vejkryds og i den forbindelse forsvinder pantstationen ved Randers Genbrugsplads også på sigt.
Den første del af vejen ned mod klimabroen vil snitte Brødstedlundvej og ramme Kristrup Engvej. Her vil havnevejen kunne kobles på den nye klimabro-vej. Arbejdet er i gang.
Havnevejen bliver etableret på den anden side af Brødstedlundvej og vil forbinde Ørneborgvej med Kristrup Engvej og vil blive den nye indgang til Randers Havn.
Her skal Vandmiljø Randers nye domicil bygges. Og på den øverste etage af det fem etager høje hus, vil Randers Havn få kontor, med udsigt over det kommende kæmpe havneareal. Det forventes at Vandmiljø Randers får plads til 40 ansatte, mens havnen får kontorer til godt 10 ansatte.
»Vi er blevet enige med Vandmiljø Randers om at deles lidt om udgifterne, og så lejer Randers Havn sig ind. Vi har brugt god tid på at afklare de fælles muligheder i et nyt byggeri, som begge parter er enige om, giver mening,« forklarer Daniel Madié.
Ny indgang til havnen
Havnedirektør John Morgen vil, når det godt 2500 kvadratmeter store byggeri står færdigt i 2024, kunne overskue både det nuværende havneareal, der delvis afhændes til Randers Kommune og Flodbyens nye byggerier de kommende år. Og han vil kunne betragte havnens udvidelse af Kristrup Enge, der har været i gang i mere end 10 år og som vil fortsætte i nok mere end 30 år endnu.
Byggeriet er netop sendt i udbud og skal igennem flere faser, før man i sommeren 2022 underskriver kontrakt med det vindende totalentreprisehold.
Indgangen til den nye havn og den nye havnevej vil være lukket med en bom, ligesom den nuværende havn er det, af hensyn til sikkerhed. Man drømmer om, at endnu flere virksomheder vil placere sig i udkanten af det nye havneareal i en slags virksomhedsklynge.
Havnevejen er faktisk allerede etableret som grusvej og bliver allerede benyttet i stor stil, da der både køres enorme mængder af jord på arealet øst for den nuværende havn mellem Kristrup Engvej og Randers Fjord. Men også byggeriet af energivirksomheden Makeens nye fabrik får lastbilerne til at køre i pendulfart.
Kiksekagen der ikke skal gå i lagkage
Randers Havn kører jordlag i to meters højde på ad gangen i området ved Kristrup Enge og Gudenåen.
Jorden er primært affaldsjord fra byggeri og er ikke forurenet.
Der drænes ved at skyde over 10 meter lange rør lodret ned i jorden. Vandet der pibler op, fordamper langsomt og efter et halvt års pause, så jorden kan nå sætte sig, køres næste lag på to meter på.
Jorden må ikke ’svuppe’ og glide ud fra siderne, ligesom for tynd kagecreme i en lagkage, så det kræver tid og tålmodighed.
Nogle steder lægges et jordlag på op til 18 meter til 36 meter, før bunden er så tilpas stabil, at der kan anlægges huse og veje.
Det øverste toplag er et mange meter lag sand og grus, så hvis der skulle være forurening i jorden, vil den ikke kunne trænge igennem hverken bunden eller toppen.
Nye firmaer
I udkanten af det nye havneareal ligger allerede Yara Danmark Gødning og Dansk Natursten og håbet er gradvist at flytte flere eksisterende lejere fra Pieren og resten af havnen over på det ny-indvundne land.
»Vi er godt klar over, at nogle virksomheder, der lige nu ligger på den gamle del af havnen, måske vil falde fra, men vi er meget fortrøstningsfulde og helt sikre på, at vi på sigt kan tiltrække endnu flere virksomheder,« næsten lover bestyrelsesformanden Daniel Madié.
Og valutaen er de nyindvundne arealer på godt 970.000 kvadratmeter på sydsiden af Randers Fjord ved Kristrup Enge, der langsomt drænes og fyldes med jord. Du kan kalde det kiksekage-princippet. Den første udvidelse har taget næsten 10 år.
Udflytningen af havnen koster omkring 400 millioner kroner. De kommer fra havnens egenkapital og et tocifret millionbeløb fra Randers Kommune for salg af for nuværende jord. Og så lånes der et trecifret millionbeløb. Lejeindtægterne skal på sigt skaffe pengene til anlægsudgifterne.
Havnen kører jordlag i to meters højde på ad gangen. Så drænes der ved at skyde over 10 meter lange rør lodret ned i jorden. Vandet der pibler op, fordamper langsomt og efter et halvt års pause, så jorden kan nå sætte sig, køres næste lag på to meter på.
»Vi skal sikre os, at jorden ikke ’svupper’ og glider ud af siderne, ligesom for tynd kagecreme i en lagkage, lyder Daniel Madiés sammenligning, for lige at blive i kage-jargonen.
Det kræver tid og tålmodighed. Enkelte steder skal der lægges et jordlag på op til 18 meter, før bunden er så tilpas stabil, at der kan anlægges huse og veje. Nogle steder på engen er der målt hele 36 meter ned til fast bund.
