Sommerhuse opført ulovligt - Byråd tager opsigtsvækkende beslutning

Udfaldet af et punkt om et sommerhusområde ved sidste Byrådsmøde i Syddjurs Kommune har givetvis fået to grundejere på Egsmarkgårdvej uden for Ebeltoft til at ånde lettet op. I hvert fald for en stund. De er nemlig kommet i klemme i en sag, der med politikernes egne ord er helt usædvanlig.

I 2013 blev 20 grunde ved Egsmark udstykket. I dag er 18 af dem bebygget, mens to grunde, Egsmarkgårdvej 2 og 10, stadig står tomme. Det har nemlig vist sig, at hele området er underlagt §3 i Naturbeskyttelsesloven, som betyder, at de to grundejere umiddelbart ikke kan få lov at opføre huse på grundene, som dermed de facto bliver værdiløse.

Det paradoksale er dog, at de andre 18 huse også er opført ulovligt på grund af §3, men da kommunen gav byggetilladelserne, vidste ingen, at området var underlagt naturbeskyttelsesloven, og derfor gik det glat igennem. Den viden er kommet til senere, og det sætter altså både de to grundejere uden huse, politikerne og forvaltningen i Syddjurs Kommune i noget af en klemme.

Ejerne af Egsmarkgårdvej 2 og 10 har ansøgt kommunen om dispensation til at bygge på trods af, at det er §3-område, og den ansøgning blev behandlet på sidste byrådsmøde. Forvaltningen indstillede til afslag, men et flertal af Byrådet gik imod, og vil have embedsværket til at kigge på sagen igen.

Til gavn for naturen

Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejer sig om knap 10 % af Danmarks areal, og en del af det ligger altså ved Egsmarklund.

Det var der dog ingen, der var opmærksomme på, da de første 18 byggetilladelser blev givet. Placeringen af ansvaret er der delte meninger om. Det er grundejers egen pligt at søge oplysninger om, hvorvidt et område er underlagt §3. Samtidig skal kommunen registrere områderne. Hverken kommune eller grundejer gjorde dog nogen af delene.

»I har ret i, at borgerne skal undersøge det, men hvis ikke engang kommunen kunne konstatere det i 18 sager, hvordan skulle en almindelig borger så kunne?« spurgte Bjørn Jensen (C), under debatten om emnet ved sidste byrådsmøde.

Her havde Kim Lykke Jensen (SF), Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Anita Søholm (A) og Bjørn Jensen (C) gjort brug af deres initiativret og bedt om, at administrationens beslutning om afslag på ansøgning om dispensation blev behandlet af Byrådet.

Ud fra et proportionalitetsprincip har forvaltningen allerede besluttet, at de 18 huse ikke skal rives ned igen, selv om de er bygget ulovligt, men de nævnte politikere ønsker, at de to uheldige grundejere får dispensation til også at bygge, selv om det er et §3 område.

Det skyldes, at de i deres ansøgning foreslår at udlægge et endnu større areal end hele sommerhusområdet som erstatningsnatur i umiddelbar forlængelse af de allerede bebyggede grunde. Det betyder altså, at det samlede naturområde bliver større, hvis de får lov at bygge, end hvis de ikke gør. Og det er den situation, der får politikerne til at ønske dispensation.

»Det her er en ganske særlig sag. Jeg mener, vi skal tage vare på vores natur i al udvikling. Den har forrang, men her er det relevant at spørge, om vi får mere eller mindre natur af at sige nej til ansøgningerne,« sagde Kim Lykke Jensen, og Bjørn Jensen fulgte trop:

»Det taler i mod almindelig sund fornuft at give afslag til de to grundejere. Det gavner ikke naturen, men det generer de borgere, som uforskyldt er blevet ramt af det her rod, vi selv har været skyld i. Den her sag er usædvanlig, fordi der har været en række uheldige omstændigheder, blandt andet fordi Syddjurs har været bagud med registreringer af arealerne. Som ansvarlig politiker kan vi ikke se stort på naturbeskyttelsesloven, men vi kan heller ikke overlade ansvaret til de sidste to grundejere. De har købt i god tro.«

18 fejl og præcedens

Den holdning tog Enhedslistens Niels Peter Mortensen afstand fra.

»Man har begået 18 fejl, men berettiger det til at fortsætte flere fejl? Vi har meget lidt beskyttet natur i Danmark, og det er sårbart. Vi skal passe på de arealer, der er, og jeg mener derfor, at vi skal følge administrationens indstilling.«

Hans partikollega, Jesper Yde Knudsen, bakkede op:

»Kan vi give dispensation, når vi ved, at det er udlagt som §3? Det er en ganske særlig sag, ja, men det er også vigtigt at tænke over, hvilket signal det her sender fremover. Man åbner jo for, at man bare kan bebygge et §3 område og få tilgivelse bagefter. Jeg kan godt forstå grundejernes frustrationer, men hvis vi gør det, åbner vi op for en lang mindre restriktiv holdning til det.«

Og restriktioner er der nok af, så snart det handler om §3 områder. Det viser Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser, der kan findes på klagenævnets hjemmeside, i sager om dispensationer. Dem ophæver de nemlig stort set allesammen - også selv om der kompenseres med erstatningsnatur, som i denne sag. En godkendelse af dispensationen fra Syddjurs Kommune kan derfor blive underkendt i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det er hovedårsagen til, at forvaltningen indstiller til afslag. Dog anerkender den, at størrelsen på erstatningsarealet måske alligevel kan påvirke en afgørelse fra klagenævnet til fordel for grundejerne.

»Den her sag er enestående, og jeg mener derfor ikke, den kommer til at danne præcedens for andre sager. Der er selvfølgelig en mulighed for, at den kan blive indklaget til natur- og miljøklagenævnet, og der ved vi ikke, hvordan det vil ende. Om det er nok at udpege det store areal, men så får vi i hvert fald en klar udmelding fra myndighederne om, hvad vi kan og ikke kan,« fastslog Kim Lykke Jensen.

Debatten fik en ende, da Anita Søholm på vegne af Socialdemokratiet fremsatte et procedureforslag om, at sagen, jævnfør dens særlige karakter, skulle sendes tilbage til Natur-, teknik- og miljøudvalget, der med sparring fra administrationen nu yderligere skal belyse sagen.

Med stemmerne 21 for og 6 imod blev procedureforslaget godkendt, og dermed delegerede Byrådet beslutningskompetencen til udvalget.