Ekspert: DF-dom er spektakulær danmarkshistorie - nu bør der strammes op

»Det er en danmarkshistorisk dom. Det må man bare sige.«

Sådan lyder det fra Roger Buch, kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om fredagens Dansk Folkeparti-dom.

Her blev den lokale partiforening, formand Knud N. Mathiesen og en tidligere kasserer kendt skyldig i svindel med kommunal partistøtte, og de to sidstnævnte modtog begge en dom på 60 dages betinget fængsel.

»Det er første gang, nogen er dømt for at overtræde reglerne om offentlig partistøtte herhjemme. På den måde er det en spektakulær dom,« slår han fast.

Men dommen bør også give anledning til refleksion, mener han.

»Man kunne måske foranlediges til at tænke, at så er alt i sin bedste orden, når ”den enlige svale” bliver afsløret og dømt, men det er en helt forkert tolkning. Der er en stor sandsynlighed for, at der gemmer sig mange andre tilsvarende eksempler rundt i landet, som vi aldrig har hørt om eller kommer til at høre om. Det her kom for dagens lys på baggrund af et tip og jeres afdækning, og havde det ikke været tilfældet, så var det nok ikke blevet opdaget.«

»Ikke godt nok«

Det siger Roger Buch, fordi reglerne for udbetaling af partistøtte fra vores alles fælles kasse er for slappe. Det har danske eksperter i årevis kritiseret, og det samme har EUs antikorruptionsenhed GRECO.

Systemet er nemlig baseret på tillid. Partierne skal underskrive en tro og love-erklæring om, at de har ret til et vist beløb, men de skal ikke dokumentere noget, og der bliver ikke ført kontrol med, om oplysningerne holder vand.

»Sagen med Dansk Folkeparti i Aarhus afslører et klart behov for, at vi får indført et kontrolsystem - både ift. lokale partiforeninger, men også ift. landsorganisationerne, som heller aldrig er blevet kritisk revideret,« siger Roger Buch.

Da Alice Johnsen, kontorchef i Aarhus Kommune, vidnede i retssagen mod Dansk Folkeparti, fortalte hun, at det hørte til en absolut sjældenhed, at partier, inden DF-sagen kom for dagens lys, var blevet modregnet. Men siden sagen var begyndt at rulle i 2021 var der pludselig sket tre modregninger.

Kan det ikke være et fint eksempel på, at det tillidsbaserede system og selvjustitsen i partierne virker?

»Det er stadig ikke en garanti for, at alle gør det. Og skal man vende den på hovedet, hvad så med de forudgående mange, mange år? Har det virkelig været sådan, at ingen partier har skullet modregnes dér? Det er matematisk meget tvivlsomt, når man pludselig inden for en kort årrække har flere eksempler. Og hvad med alle andre kommuner, der ikke har haft en sådan sag? Nej, jeg mener ikke, at det er godt nok,« siger kommunalforskeren og fortsætter:

»Det er meget interessant, at partierne mener, at de kan nøjes med tillid og selvjustits, når det handler om de penge, de skal have. Men når der skal udbetales offentlige midler til alt muligt andet, så skal der indleveres regnskaber og dokumentation, og der er kontrolsystemer ift. SU og sociale ydelser. Det skriger jo til himlen, at lige præcis når det kommer til partierne selv, så kan vi nøjes med et tillidsbaseret system. Det er en fantastisk dobbeltstandard, og det er simpelthen bare ikke godt nok, at vi ikke lever op til egne principper og internationale standarder.«